Så er det blevet kvalifikationstid nede på Hockenheim og det kan godt gå hen og blive en spændende en af slagsen. Nico Rosberg har domineret under de tre frie træninger, men bliver Lewis Hamilton ved med at finde sig i det? Og hvad med de to Red Bull-racere og de to Ferrari-racere, hvad kan de mon stille op? Det er ikke til at svare på, men vi har forhåbentlig svaret om en god times tid, velkommen til kvalifikationen live fra det tyske grand prix.
Sket inden kvalifikationen
Romain Grosjean har fået skiftet gearkasse, så han skal starte fem placeringer længere tilbage end der, hvor han ender efter kvalifikationen.
Q1
Så er tiden sat i gang, men der er forholdsvis roligt ude på banen lige pt. Det er faktisk kun Pascal Wehrlein, der er på banen lige nu.
Det blev dog for kedeligt for hjemmebane manden, fordi han er netop kørt i pit igen.
Nu er den anden Manor-kører Rio Haryanto så kommet på banen, det bliver dog spændende at se om han også kun er ude for en installationsomgang.
Esteban Gutierrez er også kommet ud på banen nu, men han køre meget langsomt, så det lugter af en installationsomgang.
Nu er Rio Haryanto så i gang med en rigtig omgang, han kommer over stegen om få sekunder.
Det gjorde han der og hans tid hedder 1:17.701, hvilket af gode grunde er den hidtil hurtigste tid.
Nu er Romain Grosjean også ude på en flyvende omgang.
Så kom der gang i tingene Esteban Gutierrez har netop sat hurtigste tid, en tid som hedder 1:17.052. Udover ham har Grosjean og de to Manor-racere sat en tid.
Nu begynder der for alvor at ske noget, fordi nu er mere end halvdelen af feltet kommet på banen.
Lewis Hamilton er netop kørt ind på stadion delen af banen, så der går ikke lang tid før han påbegynder sin første flyvende omgang.
Der mangler 10 minutter af Q1 og der er fortsat kun fire kørere der har sat en tid. Det er godt nok ikke mange.
Kevin Magnussen blev kører nummer fire til at sætte en tid, han fik klemt sig ind mellem de to Manor-racere.
Så fik Nico Rosberg sat en ny hurtigste tid en tid der hedder 1:15.485.
Den tid blev dog hurtigt slået af Lewis Hamilton der satte en tid der var 0.242 sekund hurtigere end Rosberg. De to sølvpile har i øvrigt sat deres tider på soft dækket.
Sebastian Vettel har lige sat sessionens fjerde bedste tid. mere end 0.650 sekund efter de to Mercedes-racere, men ikke mere end 0.050 sekund efter Max Verstappen.
Så fik Kimi Räikkönen sat tredje bedste tid, men den blev dog hurtigt slået af Daniel Ricciardo. Australieren er omkring 0.350 sekund efter Hamilton.
Pascal Wehrlein ligger nummer 13 lige pt. skal tyskeren overraske endnu en gang?
Med fire minutter igen er det Rio Haryanto, Romain Grosjean, Kevin Magnussen, Jolyon Palmer, Felipe Nasr og Marcus Ericsson der ligger til at ryge ud.
Felipe Nasr er lige hoppet fra 21 pladsen og op på 17 pladsen.
Så kom Romain Grosjean lige rundt på en super omgang hvis man ser på Haas altså. Han hoppede op på 10 pladsen.
Det ville Esteban Gutierrez ikke stå tilbage for, fordi han har netop sat ottende bedste tid. Det betyder at Daniil Kvyat ligger til at ryge ud.
Kevin Magnussen er på vej til at hoppe ind i top 16, men der kan stadigvæk ske meget.
Han hoppede ind og blev nummer fjorten, så muligheden er der.
Jolyon Palmer slog Kevin.
Nej Carlos Sainz fik skubbet Kevin Magnussen ud, mens Jolyon Palmer går videre.
Det betyder at følgende kørere er ude.
Kevin Magnussen.
Pascal Wehrlein.
Daniil Kvyat.
Rio Haryanto.
Felipe Nasr.
Marcus Ericsson.
Jolyon Palmer
Copyright Renault Sport
Vi er tilbage med Q2 om få minutter.
Q2
Så er Q2 sat i gang og Nico Rosberg er den første mand på banen. Samtidig har man lige hørt en meget frustreret Daniil Kvyat, som ikke var glad for at ryge ud i Q1.
Lewis Hamilton er også kommet på banen, så det ligner en shootout mellem de to Mercedes-racere fra start, så de kan køre i pit og slappe af resten af sessionen.
Rosberg nåede lige at sætte den hurtigste tid, men så kom Lewis Hamilton og slog ham med 0.091 sekund.
Nu er de to Red Bull-racere også kommet ud, på deres opvarmningsomgange. Alle andre er i pit.
Nu Valtteri Bottas og Carlos Sainz også kommet ud og de to sølvpile er tilbage i pitten.
Der kommer flere og flere biler på banen, men de to Ferrarier er ikke blandt dem.
Lige pt. er det kun de to røde racere fra Maranello som ikke er på banen af dem der ikke har sat en tid.
Max Verstappen har netop sat tredje bedste tid, han er 0.376 sekund efter Hamilton.
Bottas bliver den femte til at sætte en tid, han er lige nu nummer fem efter de to Mercedes-racere og de to Red Bull-racere.
Så er Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen også kommet på banen.
Vettel sætter femte bedste tid lige nu. Han er 0.882 sekund efter Hamilton.
Kimi Räikkönen gjorde det lidt bedre han har sat fjerde bedste tid og hopper dermed ind mellem de to Red Buller.
Med fem minutter tilbage ser det ud til at Esteban Gutierrez, Romain Grosjean, Carlos Sainz, Fernando Alonso, Jenson Button og Jolyon Palmer ryger ud.
Alle mand er i pit lige nu og der er lige over tre minutter tilbage af Q2.
Der er under to minutter tilbage af Q2 og nu begynder der at komme biler på banen igen.
Samtidig er det blevet meldt ud at løbets stewards kigger på en situation, hvor Carlos Sainz angiveligt har været i vejen for Felipe Massa.
Jenson Button er i gang med sit næst sidste forsøg.
Han forbedre sig og hoppet ind på en niendeplads.
Han blev dog hurtigt skubbet ned af Esteban Gutierrez.
Fernando Alonso og Romain Grosjean har fået det ternede flag og de er ude.
Button og Gutierrez er blevet skubbet ud, de kunne teknisk set godt have nået en omgang mere, men det lader ikke til de har benyttet sig af den mulighed.
Det betyder at følgende kørere er ude efter Q2.
Esteban Gutierrez.
Jenson Button.
Carlos Sainz.
Fernando Alonso.
Romain Grosjean.
Jolyon Palmer.
Jenson Button
Copyright McLaren Media
Det var så slut på Q2, vi er tilbage med afgørelsens time aka. Q3 om få minutter.
Q3
Så fik vi sat Q3 i gang og det er Sebastian Vettel der er den første mand på banen.
Det var dog ikke længe han fik banen for sig selv, fordi nu er den ene Force India, Kimi Räikkönen og de to Mercedes-racere i hvert fald også på banen.
Det er faktisk kun de to Williams-racere som ikke er på banen lige pt.
Vettel er den første til at sætte en tid, en tid der hedder 1:15.619.
Rosberg var på vej til at slå den, men han brød af og kørte i pit.
Lewis Hamilton med ny hurtigste tid, hans tid hedder 1:14.486 og den er 0.656 sekund hurtigere end Kimi Räikkönen der har den næst bedste tid.
Så fik Max Verstappen sat ny næst bedste tid, han er 0.617 sekund efter Hamilton.
Daniel Ricciardo med ny næst bedste tid, han er kun 0.240 sekund efter Hamilton.
Spørgsmålet er så, hvad der skete med Nico Rosberg, kan han have problemer?
Samtlige biler er tilbage i pitten, og de syv af dem har sat en tid. De eneste som ikke har det er Nico Rosberg og de to Williams-racere.
Nico Rosberg er netop kørt ud på banen, så bliver det spændende at se, hvad han kan nu.
Rosberg køre og varmer op.
De kørere der har sat en tid fordeler sig i øvrigt fint. Lewis Hamilton er nummer et, men efter ham ligger de to Red Bull-racere, de to Ferrari-racere og de to Force India-racere lige efter hinanden.
Rosberg har i øvrigt fart på, så han kan gøre det fire på stribe.
Nu er det ny hurtigste tid af Nico Rosberg, han er 0.123 sekund foran Hamilton, men han tabte lidt i den sidste sektor.
Felipe Massa med ny sjette bedste tid, han slitter de to Ferrari-racere ad og ødelagde dermed det smukke syn med fire teams på stribe.
Lewis Hamilton er ude på en flyver, han er lige pt hurtigere end Rosberg.
Nu har han så sat noget til, så det bliver spændende.
Han slår ham ikke, så det bliver Nico Rosberg der skal starte på pole position.
De andre kørere forbedre sig ikke rigtig, så Mercedes, Mercedes, Red Bull, Red Bull, Ferrari, Ferrari, sådan lyder top seks.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG GP
Så det blev altså pole position til Nico Rosberg, han fik dog følgende besked over radioen.
"Flot omgang Nico, under omstændighederne," så er spørgsmålet så, hvad det er for nogle omstændigheder, men det finder vi nok ud af en gang.
Dermed sluttede kvalifikationen således.
1: Nico Rosberg.
2: Lewis Hamilton.
3: Daniel Ricciardo.
4: Max Verstappen.
5: Kimi Räikkönen.
6: Sebastian Vettel.
7: Nico Hülkenberg.
8: Valtteri Bottas.
9: Sergio Perez.
10: Felipe Massa.
11: Esteban Gutierrez.
12: Jenson Button.
13: Carlos Sainz.
14: Fernando Alonso.
15: Romain Grosjean.
16: Jolyon Palmer.
17: Kevin Magnussen.
18: Pascal Wehrlein.
19: Daniil Kvyat.
20: Rio Haryanto.
21: Felipe Nasr.
22: Marcus Ericsson.
Nu forlyder det så, at Rosberg havde elektriske problemer, så det bliver spændende at se om det får nogen betydning for løbet i morgen.
Dermed er denne kvalifikationen live opdatering overstået, husk vi er tilbage i morgen, hvor vi dækker løbet live. Hyg Jer ind til da.