Ungarns GP: 1. frie træning. Hamilton foran Rosberg

Den første frie træning er netop blevet kørt i Ungarn og det blev med Lewis Hamilton som hurtigste mand, foran Nico Rosberg.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 22/7 2016 klokken 12:07

Så blev weekendens strabadser skudt i gang nede i Ungarn og det blev det på en lidt sjov måde, hvis man kigger på hvor de forskellige teams lå henne i stillingen. Det var nemlig sådan at fra nummer 1 til 13 lå kørerne i makkerpar, så det var de to Mercedes-racere, foran de to Ferrari-racere, de to Red Bull-racere osv. Den eneste som ikke passede ind i det regnskabet var Romain Grosjean, fordi han fik presset sin Haas-racer ind på niendepladsen efter de to McLaren-kørere, men foran Sergio Perez og Nico Hülkenberg i deres Force India-racere.

Nico Hülkenberg og Sergio Perez
Copyright Force India


Sessionens hurtigste tid blev sat af Lewis Hamilton, som fik sat en tid der hed 1:21.347. Den tid var lige lidt over 0.200 sekunder hurtigere end Nico Rosberg på andenpladsen, men omkring 1.5 sekund hurtigere end Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen som sluttede som nummer tre og fire. Dermed må man sige, at de to sølvpile sætter tingene på plads med det samme og viser en helt utrolig fart.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Sessionens lille, men på den anden side store overraskelse var Fernando Alonso, som sluttede som nummer 7. Det faktum at han sluttede som nummer syv er den lille overraskelse, men det bliver til en stor en af slagsen, når man finder ud af at han gjorde det på et sæt soft dæk der var 14 omgange gamle. Tendensen er nemlig at soft dækket er et sekund langsommere end super soft dækket i Ungarn. Det betyder, at Alonso ville være sluttet mellem de to Ferrari-racere, hvis hans tid var blevet sat på et sæt super soft, fordi deres tider blev sat på super soft dækket.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Noget tyder altså på, at McLaren går en god weekend i møde, men det samme kan ikke rigtig siges om deres britiske kollegaer fra Williams, ikke hvis man skal kigge på den første træning i hvert fald. Her sluttede Felipe Massa og Valtteri Bottas nemlig som nummer 12 og 13 og de var næsten 3 sekunder efter de to Mercedes-racere i toppen af stillingen. Det er rigtig meget og man må da håbe for Williams, at de får styr på tingene i løbet af weekenden, ellers får de nok ikke point med hjem fra Ungarn.

Felipe Massa
Copyright Williams F1


Det var jo den første frie fredagstræning, hvilket betyder at teamene må sende deres unge testkørere i bilerne, hvilket to teams da også benyttede sig af. Hos Haas F1 havde man endnu en gang sendt Charles Leclerc i bilen i stedet for Esteban Gutierrez, hvilket den unge knægt fra Monaco sagde tak for, ved at sætte sessionens 16 bedste tid. Leclerc var dog lige over 1.1 sekund langsommere end Romain Grosjean i den tilsvarende bil, men det er nu meget godt gået af ham alligevel.

Charles Leclerc
Copyright Haas F1


Det andet team som havde en ung testkører i bilen til den første frie træning var Renault, fordi her var Esteban Ocon nemlig ude at køre i den bil der normalt tilhører Kevin Magnussen. Det klarede den unge franskmand også godt han sluttede nemlig som nummer 18 og han var mere end 3 sekunder hurtigere end Jolyon Palmer i den anden Renault-racer. Man må dog gå ud fra, at briten var ude at teste noget anden end franskmanden, for ellers virker det usandsynligt at der skulle være så stor forskel på de to kørere.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:21.347 + 0.000 34
2. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:21.584 + 0.237 34
3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:22.991 + 1.644 22
4. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:23.082 + 1.735 19
5. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:23.174 + 1.827 28
6. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:23.457 + 2.110 27
7. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:23.935 + 2.588 28
8. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:23.961 + 2.614 18
9. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:24.013 + 2.666 22
12. Felipe Massa Williams Racing
P
1:24.154 + 2.807 27
13. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1:24.370 + 3.023 33
16. Charles Leclerc Moneygram Haas F1 Team
P
1:25.181 + 3.834 22
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Video: Så er den i vinkel Brawn har ikke hørt fra Ferrari »