Tysklands GP: Kørernes dækvalg

I weekenden er Formel 1-feltet som bekendt, men de skal allerede i aktion igen weekenden efter. Her er feltet i Tyskland og her har I, kørernes dækvalg til løbet på Hockenheim.

Hockenheim 2010 . Copyright Allan Haslund

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 19/7 2016 klokken 15:07

Ungarns Grand Prix er som bekendt sæsonens næste løb, men Formel 1-feltet, skal allerede i aktion i weekenden efter løbet på Hungaroring. Her skal feltet nemlig et smut til Tyskland for at køre årets tyske grand prix, hvilket de skal på en anden bane som begynder med "H" nemlig Hockenheim. Den korte tid mellem de to løb gør naturligvis, at kørerne allerede har valgt de dæk de vil benytte sig af i Tyskland, selvom de altså skal køre løbet i Ungarn, før de skal til Hockenheim. Derfor har Pirelli netop offentliggjort de dækvalg og der er nogle interessante valg i mellem.

Billeder fra Tysklands GP 2012
Copyright Pirelli


Feltet har mulighed for at benytte sig af medium, soft og super soft dækkene i Tyskland og her er det klart super soft som er det mest populære dæk. De fleste af holdene har mellem syv og ni sæt super soft dæk med, men der er dog et team som skiller sig ud. Force India har nemlig valgt blot at tage seks sæt super soft dæk med. Det betyder så også, at de kan lave en meget alternativ strategi i forhold til de andre teams, da det indiske team så har tre sæt medium dæk med, hvor alle de andre teams kun har et sæt medium dæk med.

Billeder fra Hockenheim torsdag og fredag 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Med hensyn til de tre tophold Mercedes, Ferrari og Red Bull, så er sølvpilene og tyrene på samme strategi. De fire kørere fra de to hold har nemlig alle et sæt medium, fire sæt soft og otte sæt super soft dæk med. Det betyder at de to kan kopiere hinandens strategier, hvis det er det de vil. Hos Ferrari har man til gengæld valgt blot at tage tre sæt soft dæk med, men så har man til gengæld et ekstra sæt super soft dæk med, hvilket de altså kan udnytte hvis de er i position til det.

I kan se hele dæklisten neden for.

Dækvalgene til Tysklands GP.
Copyright Pirelli Media

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes: Ikke plads til fejl Symonds: Det her vil gøre feltet tættere »