Arrivabene: Den her stilling topper vi

Det går ikke godt for Ferrari, men teamchef Maurizio Arrivabene har fundet en stilling som det italienske team fører. Se hvilken lige her.

Maurizio Arrivabene . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 12/7 2016 klokken 14:07

Inden sæsonen gik i gang var Ferrari udset til at være det team, der skulle sætte en stopper for den dominans som Mercedes har vist over de sidste to-tre sæsoner. Sådan er det dog langt fra gået, fordi der har ikke været andet end problemer med de røde-racere fra Maranello. Der har faktisk været så mange problemer med dem, at Ferraris teamchef Maurizio Arrivabene mener at hans team topper stillingen når det kommer til at være udsat for tekniske problemer.

Maurizio Arrivabene
Copyright Ferrari Media


Arrivabene mener nemlig at det er uheld der er skyld i Ferraris dårlige resultater, så de er ikke nødvendigvis dårligere end Mercedes, de er bare mere uheldige.

"Nogen vil måske sige det kan se ud som om vi har givet op, men det er ikke helt korrekt. Vi er nødt til at fokusere fordi vi er ramt af rigtig mange uheld, ja vi ligger vel i toppen af stillingen når man ser på, hvem der har haft flest problemer. Vi har overhoved ikke givet op og jeg vil da håbe at heldet snart burde begynde at gå vores vej igen, fordi det kan ikke være mere imod os i hvert fald, " Lyder det fra Italieneren.

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Der er kørt ti løb i denne sæson og lige pt. har Ferrari Kimi Räikkönen på tredjepladsen i mesterskabet, han er dog næsten 70 point efter Nico Rosberg og Lewis Hamilton. Finnen har dog ikke været ramt af nær så mange problemer, men det har hans tyske holdkammerat. Sebastian Vettel har nemlig været ramt af gearkasse problemer igen og igen, hvilket har givet ham en del lave start positioner, som har ødelagt løbene for ham. Så jo Arrivabene har ret Ferrari er ramt af uheld, spørgsmålet er bare om de kan vende det uheld til held eller om de skal fortsætte dykket resten af sæsonen.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferruci: F1 bliver vanvittigt Silverstone test dag 1: Alonso hurtigst »