Ericsson: Jeg var heldig

Marcus Ericsson kørte galt under den tredje frie træning, men han var heldig med ikke at komme til skade, mener han selv.

Marcus Ericsson . Copyright Sauber Motorsport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 12/7 2016 klokken 08:07

Den svenske Sauber-kører Marcus Ericsson var ude for et voldsomt uheld, i den tredje frie træning i lørdags på Silverstone, et uheld der betød at han ikke kunne deltage i kvalifikationen senere på dagen. Der var flere grunde til at han ikke kunne det, fordi Sauber kunne bl.a. ikke nå at få den total skadet Sauber-racer klar til Kvalifikationen, men den vigtigste grund var en helt anden. Svenskeren var nemlig til tjek på et lokal sygehus, for at få tjekket om han var kommet noget til under uheldet på Silverstone.

Marcus Ericsson
Copyright Sauber Motorsport


Det var han heldigvis ikke, men det mener han selv er lidt af et mirakel.

"Det er utroligt jeg lå og kørte med 230 km/t da jeg mister kontrollen og jeg tror ikke farten gik meget ned, før jeg ramte barrieren. Så det er utroligt, at jeg kunne gå væk fra sådan en ulykke. Det siger en del om sikkerheden i Formel 1 nu om dage, at man kan slippe fra sådan et uheld uden skadet. Jo jeg er da øm og har lidt smerter, men det er ikke noget af betydning," lyder det fra svenskeren.

Marcus Ericsson
Copyright Sauber Petronas


Det faktum at svenskeren slap fra ulykken uden skader, betød også at han kunne stille op i løbet dagen efter, fordi FIA havde givet ham dispensation. Det var dog ikke meget svenskeren fik lov til at køre, fordi han måtte nemlig udgå efter 11 omgange, da der var problemer med hans power unit. Sauber deltager som bekendt ikke i in-season testene som begynder i dag, hvilket betyder at svenskeren har fjorten dage til at få ømheden og de få smerter ud af kroppen igen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: Dagen derpå Der var flest som jublede »