• Forside

Red Bull fortsætter med Ferrari

Red Bull Racing Renault, Red Bull Racing Toyota, Red Bull Racing Cosworth eller Red Bull Racing Ferrari. De sidste par måneder har budt på intense gætterier omkring, hvilken motor Red Bull Racing kører med i 2007.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/8 2006 klokken 15:08

Nu skulle det dog være sikkert, at Red Bull Racing også til næste år kører med Ferraris kraftige motorer. Bekræftelsen kan læses i den østrigste avis ’Kronen Zietung’, hvor Christian Horner citeres for følgende.

”Vi har også Ferrari motorer i 2007. Vi vil overholde vores kontrakt.”

Mon ikke Ferrari har haft en klausul med Red Bull Racing om, at et brud på kontrakten stadig vil koste det samme som at fortsætte med Ferrari motorerne. Man kan da også kun undre sig. Ferrari selv kører med omtrent den samme motor, som Red Bull Racing og de har ikke haft de store problemer med at gøre sig gældende, hvilket må betyde, at det er chassiset, der er akilleshælen hos Red Bull Racing.


Den røde tyr kører også i 2007 med røde hingste

Red Bull søsterholdet kan dog stadig skifte frit til en anden motorleverandør. Cosworth V10 motoren med omdrejningsbegrænseren kan ikke gøre sig gældende i forhold til V8 motorerne, og STR har stadig kun bekræftet, at Scott Speed og Vitantonio Liuzzi er en del af holdet. Ikke hvilke pladser de har.

Det giver anledning til, at STR med en Renault kontrakt kan blive Heikki Kovalainens nye hold, hvis Pedro de la Rosa ifølge rygter omkring Telefonicas ønske om en spansk kører i teamet eller Kimi Raikkonens mulige skifte til Renault er sandt.

Gerhard Berger har udtalt:

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi stadig taler med Cosworth, Ferrari, Renault – forskellige motorfabrikanter.”