• Forside

Spyker på vej ind i Formel 1

Spyker Cars har netop sendt en pressemeddelelse ud, hvor de melder ud, at de, sammen med M-Consortium, ligger i forhandlinger om at købe MF1. At de vælger at sende en pressemeddelelse ud om det, betyder sandsynligvis at de er meget langt i deres forhandlinger

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/8 2006 klokken 14:08

Meddelelsen siger, at Spyker Cars NV og M-Consortium ligger i forhandlinger med Midland F1 omkring overtagelse af deres Formel 1 aktivitet.
Om aftalen bliver til noget, afhænger af antallet af betingelser der bliver forbundet med overtagelsen.

Ud fra det der her er beskrevet, så er der noget der tyder på, at man er kommet over pris hurdlen og er meget tæt på en aftale.

Hvis det skulle lykkes for den hollandske bilproducent at købe Midland F1, er der helt sikkert et par hollandske piloter, der bliver glade, da der som det ser ud lige nu, er mangel på plads til dem i det nuværende felt.

Spyker vil komme med en udmelding om udfaldet, ”på et passende tidspunkt,” som det fremgår af pressemeddelelsen.

Spyker der laver spændende biler, vil helt sikkert være spændende at se i Formel 1!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.