Østrigs GP: Tv tiderne

Efter en fri weekend uden Formel 1, er feltet igen at finde på skærmen i næste weekend. Her har I tv tiderne, så I kan se hvornår der er ræs i tossekassen.

Red Bull . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/6 2016 klokken 21:06

Formel 1-feltet har hold fri i denne weekend, hvilket kørerne har gjort på mange forskellige måder. Nico Rosberg har været på ferie med Niki Lauda, samt været et smut forbi Goodwood Festival of Speed. Udover det, så har Daniel Ricciardo leget Bob Dylan og Romain Grosjean har været på rov i en slikbutik.

I næste weekend bliver tingene dog seriøse igen, fordi her går det løs med det østrigske grand prix på Red Bull Ring. Det er et løb som Nico Rosberg har vundet to år i træk, hvilket han nemt kan gøre igen når man ser på den form han har haft i denne sæson. Der er dog lige et par stykker som eksempelvis Lewis Hamilton, Sebastian Vettel og de to Red Bull-kørere som gerne vil sætte en stopper for tyskerens gode stime i Østrig.

Her har I tv tiderne, så I kan følge med i dramaet fra Østrig. Så gør klar til at bure jer inde, luk alle ikke Formel 1-intresserede folk/dyr/væsner og hvad der nu ellers måtte være at finde i hytten ude, så I kan nyde alt det spændende ræs fra den smukke bane i Spielberg.

Fredag Lokal tid TV3+ (HD) RTL
1. træning 10:00 - 11:30 09:55 - 11:35 -
2. træning 14:00 - 15:30 13:55 - 15:35 -


Lørdag Lokal tid TV3+ (HD) RTL
3. træning 11:00 - 12:00 10:55 - 12:05 -
Kvalifikation 14:00 - 15:00 13:30 - 16:00 13:45 - 15:15


Søndag Lokal tid TV3+ (HD) RTL
Optakt - 12:30 - 13:55 13:00 - 14:00
Løbet 14:00 - 16:00 13:55 - 16:00 14:00 - 15:45
Nedtakt - 16:00 - 17:30 15:45 - 16:15

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.