Det er ingen hemmelighed at Haas F1 Team arbejder tæt sammen med Ferrari, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at Haas-bilen er fyldt med flere Ferrari dele. Haas har også Ferraris udviklingskører Esteban Gutierrez som den ene af sine to kørere i denne sæson, men til den første træning op til det britiske grand prix på Silverstone, vil mexicanerens blive erstattet af et endnu yngre Ferrari-talent. Bilen vil nemlig blive kørt af den 18-årige Charles Leclerc fra Monaco, til den første træning.
Charles Leclerc
Copyright Twitter
Den 18-årige Leclerc er naturligvis meget stolt over at få muligheden for at køre i en Formel 1-bil og han takker både Haas og Esteban Gutierrez for at give ham chancen.
"Det er helt fantastisk at få chancen for at få noget tid i en Formel 1-racer og jeg kan ikke takke Haas og Esteban nok for at give mig chancen. Jeg er stolt og beæret over den tiltro Ferrari og Haas har til mig, hvilket er et stort skridt på vej mod mit ultimative mål, nemlig at komme i Formel 1," lyder det fra unge Charles.
Charles Leclerc
Copyright Haas F1
Køreren fra Monaco skal dog ikke kun køre den første træning på Silverstone, han skal faktisk køre den første træning i Ungarn, Tyskland, Malaysia og Abu Dhabi, hvor han skal afløse mexicanske Gutierrez i den første træning. Dermed må man sige, at den unge kører får en masse tid i bilen og der er vist ingen tvivl om, at Ferrari tror en hel del på ham.