Der bliver ikke kørt Formel 1 i den kommende weekend, men holdene har allerede skulle give Pirelli besked om, hvilke dæk de vil benytte når de skal til Red Bull Ring om små fjorten dage. De valg har Pirelli netop offentliggjort og der er nogle interessante valg hist og her. Et eksempel på dette kunne eksempelvis være, at Haas F1 Team kun har seks sæt ultra soft dæk med, mens resten af banden har valgt at tage mellem syv og ni med.
Pirelli brugte dæk
Copyright Allan Haslund
Den beslutning betyder så, at Haas har lidt flere sæt soft og super soft dæk med. Det har teamet valgt at administrerer på den måde at Romain Grosjean har fået to sæt soft og fem sæt super soft dæk, mens Esteban Gutierrez har tre sæt soft og fire sæt super soft dæk med. Skulle man komme med et bud på, hvorfor de har valgt at fordele dækkene på den måde, så kunne det være at de satser på at mexicaneren skal ud at køre lange stints, mens franskmanden "bare" skal forsøge at køre stærkt.
Billeder fra sidste testdag i Barcelona 1. marts 2015
Copyright Pirelli
Udover Haas, så er der tre andre teams som har valgt at have deres respektive kørere på to forskellige dækstrategier. Hos Mercedes har Nico Rosberg et sæt soft dæk med, mens Lewis Hamilton har to sæt med. Det betyder så også at tyskeren har et ekstra sæt super soft dæk i forhold til sin britiske kollega. Det samme gør sig i øvrigt gældende hos Williams og Renault, hvor Valtteri Bottas og Jolyon Palmer har et sæt soft dæk med, mens Kevin Magnussen og Felipe Massa har to sæt soft dæk med. Hele listen kan ses nedenfor.
Dækvalg til Østrigs Grand Prix
Copyright Pirelli