Monacos GP: 3. Frie træning. Vettel hurtigst

Sidste chance for at finde det rigtige set-up inden den vigtigste kvalifikation til et Formel 1 løb. Sjældent er løbet blevet vundet af en, der ikke er startet i forreste startrække.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/5 2016 klokken 12:05

Træningen var kun få minutter gammel, da Palmer ramte en curb forkert, hvilket sendte hans Renault ud i et spin, der nær havde sat en stopper for hans videre færd.
Men heldet var med den engelske kører. Bagvingen rørte kun barrieren let, hvilket betød at han blot skulle have skiftet den efterfølgende.

Kevin Magnussen i den anden Renault, startede godt ud, med tider der lå tæt på de hurtigste, men da de andre satte tempoet op, havde den danske kører svært ved at svarer igen.

I fronten af feltet, så det igen ud til, at den nye Renault motor i Daniel Ricciardos Red Bull racer, virkelig virker godt.

Max Verstappen i den anden Red Bull viste dog, at de ekstra heste Ricciardo har fået, ikke er så afgørende, ved at ligge sig tæt på australierens tid, med den næst-hurtigste tid.

Red Bull raceren er i fantastisk balance og ser meget stærk ud, forud for løbet.

Nico Rosberg i Mercedes, er født og opvokset i Monaco. Banen er derfor noget helt specielt for ham og en gentagelse af sidste års sejr, vil være noget helt specielt for ham. Men Red Bull ser ud til at være meget svære at slå, for Mercedes.

En anden der vil gøre sit, for at fravriste Red Bull pole position, er den tidligere Red Bull kører og nuværende Ferrari kører, Sebastian Vettel. Med kun 10 minutter tilbage af denne træning, satte tyskeren også hurtigste tid.

Max Verstappen reagerede hurtigt på det og satte ekstra skub på Red Bull raceren, men åbenbart for meget, da han overbremsede og ramte barrieren.
Han slap dog også billigt fra mødet med stålet, men måtte en tur i pit efterfølgende.

I de sidste minutter, blev der skruet op for tempoet endnu engang, hvilket sendte Rosberg og Hamilton med helt frem, med Hamilton kun 18 tusindedele sekund langsommere end Vettel.

Det opskruede tempe, betød også at der var flere der kørte af. Mange af dem missede første sving efter start mål, hvilket også var der Kevin Magnussen endte med at parkere sin Renault racer.

Om Red Bull kan finde det ekstra gear til kvalifikationen og svarer igen, bliver spændende.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:14.650 + 0.000 24
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:14.668 + 0.018 23
3. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:14.772 + 0.122 28
4. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:14.807 + 0.157 21
5. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:15.081 + 0.431 16
9. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:15.555 + 0.905 22
11. Felipe Massa Williams Racing
P
1:16.068 + 1.418 28
12. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:16.257 + 1.607 23
13. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:16.298 + 1.648 22
14. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1:16.347 + 1.697 20
15. Esteban Guiterrez Moneygram Haas F1 Team
P
1:16.406 + 1.756 22
17. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:16.527 + 1.877 26
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nye bredere dæk Monacos GP: Kvalifikationen live - Pole til Daniel »