• Forside

Sebastien Vettel med i Tyrkiet

Den unge tysker Sebastian Vettel vil i weekendens tyrkiske Grand Prix køre fredagsbilen for BMW Sauber teamet. Det betyder, at Sebastian Vettel er kommet sig over sin skade, og med tanke på Robert Kubicas fredagsbedrifter, så bliver Sebastian Vettel spændende at følge.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/8 2006 klokken 22:08

Sebastian Vettel er overlykkelig for chancen for at testdebutere i Formel 1 og siger

”Jeg er overlykkelig over, at BMW Sauber F1 viser den tillid til mig ved at give mig den mulighed. På samme tid ved jeg godt, at min begrænsede Formel 1 erfaring betyder, at det bliver en kæmpe udfordring.”


Sebastian Vettel under en test for BMW Sauber F1

”Men jeg vil fokusere på opgaven og prøve at støtte Nick, Robert og ingeniørerne i deres arbejde ved at komme med så værdifuld information som muligt.”

Dr. Mario Theissen fra BMW Sauber F1 siger om Sebastian Vettel.

”Vi giver Sebastian chancen for at vise, hvad han er i stand til. Sebastian er den næste i rækken af unge kørere, og i en alder af 19 år har han allerede skabt sig en lang og succesrig historie i karting, Formula BMW og Formel 3.”


Sebastian Vettel under en test på Jerez

”Selvfølgelig bliver Istanbul ikke en ’Walk Over’ for ham. Sebastian har langt færre testkilometre end Robert. Det skal vi huske. Vi vil gøre hvad vi kan for at støtte ham.”

Sebastian Vettel har Red Bull som personlig sponsor og deltager i år i F3 Euro series, hvor han med tre sejre er nummer to i mesterskabet.



Optakt
Vil du vide mere om Istanbil Speed Park så tag et kig på vores omfattende optakt, der går i dybden med den aktuelle situation, teknik, banen og dens historie.

TV-tider:
Du kan tjekke TV tiderne i vores. sædvanlige oversigt, der denne gang er lidt usædvanlige.

SMS
Har du ikke mulighed for at se kvalifikationen eller løbet, kan du få tilsendt de første ti placerede via vores SMS -service. Vi er de eneste i Danmark der tilbyder SMS med kvalifikationens- og løbsresultatet. Tjek derfor hvordan du tilmelder dig.