Williams: Pirelli-test kan give en fordel

Fra og med næste sæson vil der komme lidt ekstra testdage på kalenderen. Det er dage, som er afsat til dæktest for Pirelli, men det er også dage, som de teams, der deltager, kan drage nytte af.

Felipe Massa . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 24/4 2016 klokken 13:04

Tidligere på ugen blev det vedtaget, at Pirelli får lov til at afholde nogle ekstra dæktest dage fra og med 2017-sæsonen. Det er testdage, hvor de forskellige teams frivilligt kan vælge om de vil være med eller ej, men alle teams med en 2015-bil er velkomne. Det vides endnu ikke, hvilke teams som vil deltage, men Williams er et af dem som overvejer det.

Pirelli dæk
Copyright Pirelli


Det britiske team tror nemlig det kan give en fordel i feltet at deltage i dæktestene, selvom det skal foregå i en bil fra 2015.

"Normalt kommer de bare med en masse dæk, og så tester vi dem og siger 'dem kan vi lide og dem kan vi ikke lide'. Så der er ikke den helt store videnskab omkring de dæktests, men derfor kan vi godt lære noget af de dem. Selvom dækkene naturligvis er i fokus, kan vi godt udvikle en smule på bilen og finde på nye dele som vi kan bruge på vores nye racere," lyder det fra Pat Symonds.

Guenther Steiner og Gene Haas
Copyright Haas F1


Et af de teams der i hvert fald ikke deltager i dæktestene er Haas F1 Team. De har nemlig ikke en bil fra 2015, som de kan bruge til testene. Det nye amerikanske team har ellers netop udtalt, at de synes nye teams burde have flere testdage. Så spørgsmålet er, om reglerne omkring tests er helt fair for alle.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere tests til de nye teams Banerekord til Kevin (opdateret) »