Ferrari var udråbt til at være den helt store trussel for Mercedes inden sæsonen gik i gang, men de har ikke rigtig haft heldet med sig. Ferrari har godt nok drillet Mercedes, men de har også været ramt af uheld så de ikke har kunne true Mercedes så meget som de burde. Det faktum at Ferrari har været ramt af uheld har nu fået teamet til at overveje drastiske metoder.
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Rygterne går nemlig på at Ferrari overvejer at bruge tre af deres tokens, så de kan komme med en opdateret motor til Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel når det går løs med det russiske grand prix. Ferrari skulle nemlig have fundet en måde at få motoren til at yde flere hestekræfter, så derfor er man villig til at satse det hele og muligvis opdatere motoren.
Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media
Hvis Ferrari vælger at bruge tre tokens på at opdatere motoren, vil det betyde at teamet fra Maranello kun har seks tokens tilbage til at opdatere motoren resten af sæsonen. De nye motorer kan også betyde at Ferrari-kørerne får nogle placeringsstraffe til løbet i Rusland, men det vides naturligvis ikke før motorskiftet har fundet sted, hvis det bliver til noget.