Kinas GP: Dagen derpå

Kører-brok, Red Bull, Ferrari og Renaults niveau, det er de emner der vil blive kommenteret i denne dagen derpå.

Ayrton Senna Williams 1994 . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 18/4 2016 klokken 19:04

Det er dagen derpå oven på et begivenhedsrigt løb i Kina og dermed er tiden også kommet til dagen derpå klummen. I denne klumme vil undertegnede komme ind omkring emner som kørere der brokker sig, Red Bull mulige genopstandelse, Utilfredshed hos Ferrari samt Renault niveau.

Da dette er en klumme vil skribentens egen holdning skinne igennem og man er selvfølgelig velkommen til at have en anden holdning og give udtryk for den i kommentarfeltet. Det skal bare holdes i en ordentlig og saglig tone.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Det første emne jeg vil komme ind omkring er et emne, som også var en del af den "hot or not" klumme som blev lagt på hjemmesiden i går, nemlig kører-brok. Personligt synes jeg at brokken er ved at tage overhånd, jeg synes det er lidt for tit man hører kørere brokke sig over en teamkammerat eller konkurrent over radioen og i min verden er det ikke noget man burde gøre. Der findes mange bedre måder at "skyde" igen på, måder som man kan gøre på banen og som et eller andet sted får køreren til at fremstå som en "rigtig" racerkører, hvis man kan sige det sådan.

I går var det Sebastian Vettel der var ude med riven efter Daniil Kvyat, da han mente Kvyat var skyld i at Vettel kørte ind i Kimi Raikkonen i løbets første sving. Det fik Vettel til at skælde Kvyat ud over radioen og efterfølgende også efter løbet.

Vettel er dog ikke den eneste som gør det, Alonso har gjort det og Max Verstappen har gjort det, ja der er vel nærmest ikke nogen kører som ikke har gjort det. Det skulle måske lige være Kevin Magnussen, Daniel Ricciardo og resten af de mere tilbagelænede kørere, men de har sikker også sagt et eller andet en gang hvis man går hele deres karriere igennem.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles


Jeg kan sagtens forstå man som racerkører og sportsudøver bliver frustreret en gang imellem, det gør vi jo alle og det er klart man er nød til at handle på den frustration. Min pointe er bare at jeg ikke mener "brok" er den rigtige måde at reagere på. Brok kan nemlig give bagslag, hvilket det også gjorde for Vettel i går når man ser på reaktionerne på hans udtalelser verden over.

Når folk tænder for skærmen for at se Formel 1 forventer de at se en folk atleter som er klar til at give den maks gas for at vinde, men det de får er en flok "tøsedrenge" der skælder ud når der er noget der går dem i mod.

Så kan man så sige jamen hvordan skulle de ellers komme af med deres frustrationer? det er ganske enkelt de skal trykke på speederen og bruge frustrationen til noget positivt og kører deres livs løb. Ayrton Senna er i manges øjne den største legende i Formel 1-historien og hvorfor mon han er det?

Det kan der være mange gode grunde til, men skal jeg komme med et bud er han en legende fordi han var en rigtig racerkører. Når Senna satte sig i bilen lukkede han helt ned og gav den gas fra start til slut. Det gik godt for det meste, men nogen gange gik det knap så godt.

Ayrton Senna, McLaren
Copyright McLaren Media


Havde Senna nu været i Vettels sted i går tror jeg ikke han havde brokket sig som Vettel gjorde, det havde nok været Kvyat der havde brokket sig, fordi Senna havde ikke flyttet sig også var det end med de begge var udgået. Det kan man sige det ville heller ikke være smart, men kigger man på barometeret for om man er en rigtig racerkører eller en "tøsedrengs-kører" så vil jeg mene, at man er rigtig racerkører, hvis man ikke flytter sig i sådan en duel fordi tætte dueller er en del af sporten og nogen gange går de godt og andre gange går det skidt.

Bernie og Paul Hembrey
Copyright Pirelli Media


Betyder det så, at jeg er enig med Bernie Ecclestone og de andre som har udtalt at Formel 1-kørere skal holde deres mund? Nej det er jeg ikke, jeg synes brevet fra GPDA er helt i orden. Kørerne må rigtig gerne udtale sig om sporten, bare ikke når de sidder i bilen og er helt oppe i det røde felt. Vi kender det sikkert alle sammen, at vi ikke får sagt de bedste ting når vi er oppe i det røde felt. Og så har vi vist fået trukket alt det ud af den historie som der kan komme.

Red Bull præsentation
Copyright Red Bull Media


Det næste emne er et mere positivt emne, men som stadigvæk omhandler den ene af "ballademagerne" fra i går. Det er nemlig Red Bulls genopstandelse, hvis man kan sige sådan efter de har vist sådan en fart og styrke i et løb.

Siden Sebastian Vettel og Red Bull tog deres fjerde verdensmesterskab i træk tilbage i 2013, har Red Bull været langt under det niveau de havde i deres fire VM sæsoner. De har vist glimt at deres gamle styrke i ny og næ og hentet lidt sejre hist og her, men rent styrkemæssigt har de ikke været deres gamle jeg. I Kina var det dog som om at det gamle Red Bull var tilbage, de havde god fart i bilen og med lidt held kunne de sagtens have vundet gårsdagens grand prix.

Daniil Kvyat sluttede som nummer tre i løbet, efter at han turde tage en chance og køre forbi de to Ferrarier i starten. Daniel Ricciardo i den anden Red Bull tog starten og førte som bekendt de første par omgange ind til han desværre blev ramt af en punktering, som sendte ham ned bagerst i feltet. Ricciardo formåede dog at køre op gennem feltet så han kunne slutte på en fjerdeplads.

Daniel Ricciardo og Daniil Kvyat
Copyright Red Bull


Gårsdagens resultat er rigtig flot af Red Bull, men det er ikke noget de ikke har leveret før over de sidste to sæsoner. Det er mere måden de gjorde det på, som gør at man måske kan tale om en direkte genopstandelse. De to Red Bull-racere var nemlig hurtige i går og skal man se på resultatet af Hamilton-Ricciardo duellen, så var Red Bull'en måske hurtigere end den ellers så dominerende Mercedes.

Ja, Rosberg vandt løbet og Hamilton var ramt af uheld osv., kan man naturligvis ikke med sikkerhed sige at Red Bull-racerne var hurtigere end Mercedesen, men det virkede sådan nogen steder på banen. Det er naturligvis klart at man havde haft et mere reelt billede af styrkeforholdet, hvis Ricciardo ikke var punkteret og duellen med Rosberg var fortsat nogle flere omgange.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool


Hos Ferrari er man dog lidt bange for Red Bull, de har nemlig udtalt at efter Red Bulls præstation i går, så er de meget glade for at de ikke gik med til at leverer motorer til Red Bull da det var på tale sidste år. Havde Ferrari og Red Bull haft samme motor under løbet i går havde Ferrari nemlig fået bøllebank mener de selv og det kan de nok godt have ret i.

Betyder det vi så i Kina så, at vi med sikkerhed kan sige at Red Bull er tilbage? nej det kan vi naturligvis ikke. Resultaterne fra det kinesiske grand prix kan sagtens være en enkeltgangs forestilling, men Red Bulls formkurve har været på vej op ad siden sæson starten sidste år, hvor man nok ramte bunden. Derfor er det ikke utænkeligt at det vi så i går er Red Bulls rigtige niveau, men det er kun tiden som kan give os svar på det spørgsmål.

Maurizio Arrivabene
Copyright Ferrari Media


Det næste emne der skal vendes er Ferraris start på sæsonen, en start som har været både op og ned. Ferrari har været på podiet i sæsonens tre første løb, hvilket må siges at være godkendt. Eller det ville det da være, hvis ikke det burde være blevet til bedre resultater. Ferrari har nemlig haft muligheden for at kæmpe med om sejrene og måske tage et par stykker, men det har de ikke formået fordi de har været ramt af uheld eller selv lavet fejl.

I går var de ramt af uheld fordi deres to kørere Sebastian Vettel og Kimi Räikkonen kørte ind i hinanden i starten af løbet, hvilket betød Vettel fik små skader på sin bil så han blev sat lidt tilbage, mens Kimi Räikkonen blev tvunget til et tidligt pit stop.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media


Ferraris uheld stopper dog ikke der fordi Ferraris øverste chef Sergio Marchionne var nemlig til stede under det kinesiske grand prix og chefen var ikke glad for det han så kan teamchef Maurizio Arrivabene afsløre. Det er naturligvis aldrig helt godt når chefen er utilfreds, men har Marchionne noget at have sin utilfredshed i?

Svaret på det spørgsmål er både ja og nej. Ja han har grund til at være utilfreds fordi potentialet er trodsalt til mere end, hvad Ferrari har leveret. De røde-racere fra Maranello burde nok have nappet sæsonens første sejre allerede, men i stedet har man måtte nøjes med en mand på podiet i hvert løb.

Dog må man sige at Ferrari har været ramt af uheld og det er jo bare en del af motorsport. Nogen gange er man på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og andre gange er man det ikke. Ferrari har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og det kan man aldrig rigtig gardere sig mod.

Ferrari tager starten
Copyright Ferrari Media


Ja Ferrari fejler med taktikken i Australien, men de to et sats for at kunne udkonkurrere Mercedes ved hjælp af en anden taktik. Og ja Vettels bil gik i stykker i Bahrain, men igen det er uheld som man ikke rigtig kan gardere sig mod.

Derfor vil jeg mene at Sergio Marchionne skal slå koldt vand i blodet et par løb endnu, men det er klart at bliver det ikke bedre så skal der selvfølgelig gøres noget ved problemet.

Renault
Copyright Renault Sport


Det sidste emne som jeg vil komme ind omkring er Renault og deres niveau eller mangel på samme vil nogen måske sige. Mange er nemlig meget kritiske overfor deres niveau, men er det nu også helt fair overfor det tilbagevendende team?

Ser man på den sidste sæson, hvor det Enstone-baserede team kørte med Renault-motor skal vi tilbage til 2014 sæsonen. Her fik teamet som den gang hed Lotus først point i sæsonens femte grand prix, da Romain Grosjean sluttede som nummer 8 i Spanien. Så ser man på det, er det nuværende Renault team jo godt med.

Billeder fra Australien 2014
Copyright Lotus F1


Ja det er klart de er noget efter Lotus-teamet fra sidste år, men sidste år kørte Lotus med Mercedes-motor og det er vist ingen hemmelighed at det er en meget stærk motor. Mercedes-motoren har højest sandsynlig været så stærk, at den har kunne veje op for en ikke særlig god bil generelt, en bil som Renault har bygget videre på og lagt en "dårligere" motor i.

Renault overtog Lotus teamet meget sent, så det er begrænset hvad de har kunne gøre ved bilen. Derfor kan man nok heller ikke forvente mere af dem, end det som de leverer lige nu selvom vi som danskere ville ønske de gjorde det bedre pga. Kevin Magnussen.

Kevin Magnussen foran Pascal Wehrlein. Bahrain 2016
Copyright Renault Motorsport


Nogen vil så sige, at Renault burde kunne leverer det samme som Red Bull kan da de har den samme motor, men så igen Red Bull er kendt for at bygge rigtig gode chassiser og hurtige chassiser. Derfor vil jeg ikke mene man kan sammenligne de to, da de er på hver deres sted når det kommer til at udvikle selve bilen.

Det er selvfølgelig klart at Renault snart skal til at levere bedre resultater, men som tingene er lige nu syntes jeg ikke man kan skælde dem ud for det de laver. De er bare kommet for sent i gang og har overtaget et team, som havde bygget en bil som ikke var så god.

Og med de ord er denne "Dagen derpå"-klumme slut.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Er Pirelli på vej ud? Palmer: Værste weekend i min karriere »