Herbert: Magnussen får point i Kina

Om end det er små skridt i kun to løb, så regner tidligere Formel 1-kører Johnny Herbert med, at Kevin Magnussen vil være i stand til at få point i weekendens kinesiske grand prix.

Kevin i profil . Copyright Renault Sport

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 14/4 2016 klokken 14:04

Tidligere Formel 1-kører og nuværende ekspertkommentator hos Sky Sport F1, Johnny Herbert, udtaler sig i dag om to kørere, som han mener vil være i stand til at sikre sig points i søndagens grand prix.

Først nævner han den kører, som har fyldt mest i medierne på det seneste, Romain Grosjean fra Haas F1, og understreger, at køreren vil være i stand til at gentage succesen og slutte i top 6 i Kinas Grand Prix

”Hvis de andre vakler lidt, kan jeg sagtens se franskmanden slutte blandt de seks bedste og dermed endnu engang score nogle flotte points på den bane, hvor han har scoret point i tre af sine i alt fire starter," lyder profetien fra Herbert.

Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport


I samme åndedrag nævner kommentatoren, at det også bør være muligt for Kevin Magnussen at få point i søndagens grand prix i Shanghai. Men samtidig indrømmer briten også, at de hurtige langsider kan være et problem for Renault-racerens lidt langsommere motor.

"Renault er sluttet 11’er i de to første løb og er kommet med en forbedret motor. Nu skal de godt nok kæmpe med de hurtige langsider i Shanghai, men der er ingen grund til at tro, at de ikke kan presse sig ind i top 10.”

”Og Magnussen er en formidabel kører, der kan gennemføre det,” slutter Herbert.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso "måske" egnet Nico: Lewis kan stadig vinde »