McNish: Ferrari ramt af manglende pålidelighed

Tidligere F1-kører, Allan McNish, udtaler, at efter de to første løb er det ironisk, at Ferrari nu bliver ramt af manglende pålidelighed, når de har formået at skrue op for deres performance.

Tom K, Allan McNish og Loïc Duval på scenen. Le Mans 2013. . Copyright Jens Hvas

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 11/4 2016 klokken 12:04

Mange troede, og havde en forventning om, at Ferrari ville være i stand til at kunne true og vinde over Mercedes, men efter sæsonens to første løb har Ferrari haft svært ved at være fuldt ud konkurrencedygtige, mens Mercedes i høj grad har fortsat, hvor de slap i sidste sæson.

Nico Rosberg vandt i Australien, da Ferraris strateger ikke formåede at få Sebastian Vettel kørt i stilling til sejren, og i Bahrain var den gal igen, da Vettels racer fungerede som røgmaskine under opvarmningsomgangen.

McNish skriver i sin klumme hos BBC: "Ferrari startede sæsonen med et håb om at tage kampen op mod Mercedes. På den ene side har de givet indikationer på, at de vil være i stand til det fra tid til anden, mens de på den anden side har haft to meget skuffende løb."

"I de sidste år har pålidelighed netop været en styrke hos Ferrari. Gennem de fem år med Alonso havde de en bil, som ikke var hurtig nok til at vinde mesterskaber fra front, men han var tit i stand til at være med i kampene, fordi han formåede havde en høj rate i forhold til gennemførte løb."

"Så det er ironisk, at når Ferrari tager et stort skridt fremad i performance, så er pålideligheden pludselig et problem. Disse to ting kan måske relatere sig til hinanden, for jo mere du søger efter performance, jo mere begrænser du tolerancen, og derved er det sværere at opnå pålideligheden", slutter McNish.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams: "Her går det godt!" Mini-tyrene planlægger flere opdateringer »