I søndags blev sæsonens andet Formel 1-grand prix som bekendt kørt, og mange håbede og troede på, at Ferrari endnu en gang kunne snyde Mercedes i starten, som de havde gjort i Australien fjorten dage før. Skete det, kunne Sebastian Vettel måske tage sejren så kampen om mesterskabet kunne blive helt lige igen. Sådan gik det som bekendt ikke, fordi tyske Vettel slet ikke kom til start.
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Tyskerens motor gik nemlig op i røg på opvarmningsomgangen, hvilket betyder at Vettel allerede må tage den anden af sine motorer i brug, når feltet kommer til Kina en gang i næste uge. Det er naturligvis ikke helt optimalt for Vettel og Ferrari, men motorskiftet er næsten gratis, da man har en ekstra motor i år i forhold til sidste år grundet det ekstra løb.
Sebastian Vettel og Jean-Eric Vergne
Copyright Ferrari Media
Det er også kommet frem at grunden til Vettels motor gik op i røg, var en kombination af et softwareproblem og at alt, hvad der ellers kunne gå galt. Så må man bare håbe for Ferraris og Formel 1's skyld, at de har fundet fejlen, så Formel 1-fans verden over kan få en masse godt race.