Der var masser af drama omkring starten på løbet i Bahrain i weekenden. Først udgik Sebastian Vettel og Jolyon Palmer inden løbet gik i gang. Efter løbsstart var der så ballade i første sving, hvor Valtteri Bottas ramte Lewis Hamilton, et sammenstød som endte med at verdensmesteren røg ned omkring syvendepladsen.
Valtteri Bottas
Copyright Williams F1
Der har været meget snak om, hvem som skulle have skylden for uheldet mellem Bottas og Hamilton, men nu åbner den ene af hovedpersonerne munden. Valtteri Bottas indrømmer nemlig, at han bremsede for sent i det første sving.
"Højdepunktet i mit løb var omkring 100 meter før første sving. Efter det, var det hele skuffende. Jeg gav mig 100% ind i første sving, hvilket bl.a. betød at jeg bremsede for sent. Jeg tror heller ikke Mercedes-kørerne havde forventet, at der var nogen på indersiden, så det var lidt en skam det gik som det gik," lyder det fra Bottas.
Valtteri Bottas
Copyright Williams F1
Bottas blev tildelt en drive through-straf under løbet, som mange mente var uretfærdig. Det vil nogen sikkert stadigvæk mene, men skal man tro den vurdering, som Bottas selv kommer med, kunne sammenstødet med Hamilton nok være undgået.