Du ved at du er en ægte Formel 1-fan når…

Du fejrer alle dine mærkedage med at åbne en flaske champagne og sprøjte det ud over din sagesløse familie.

Red Bull fans . Copyright Pirelli

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 31/3 2016 klokken 14:03

Du ved, at du er en ægte Formel 1-fan når:

du starter bilturen med at slingre ned af villavejen for at varme dækkene op.

du husker da dækkene var tynde og kørerne tykke

du hører navnet ”Iceman” og ikke tænker på Top Gun.

du instinktivt følger et udrykningskøretøj med lamperne tændt, fordi du tror det er en Safety Car

Billeder fra Singapore 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


du udskifter ordet ”regn” med ”wet” under almindelig samtale

du føler dig godt tilpas i grimt tøj plastret til med firmalogoer.

du kommer til et sving og tænker ”braking zone, apex, accelerate.”

Billeder fra lørdag/søndag Malaysia 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


du gasser hårdt op når du har starter Volvo’n.

du har flere F1-relaterede links i din browser end alle de andre tilsammen.

du husker da Formel 1 ikke jævnligt var i retten eller midt i en selvfremkaldt krise.

McLaren fans
Copyright McLaren Media


du spørger bilhandleren hvor meget downforce den vinge producerer

du ved køb af nyt hus sikrer dig at kabel-tv udbyderen kan vise Formel 1 før du skriver under

du flytter ting rundt i indkøbsvognen for at sikre den rette balance

du har en Formel 1 lyd som ringetone

du er bedre til at kommentere løb end John Nielsen og Jens Hansen tilsammen

du nægter at købe en Honda eller drikke Red Bull før de viser bedre resultater

du ser hver eneste træning, kval eller løb live uanset tidspunktet

Billeder til turbeskrivelse Tysklands GP 2011. Alle taget af Michael Ewert
Copyright Michael Ewert


du sikrer dig at rattet er på plads hver gang du stiger ud af familiebilen for at undgå en kæmpe bøde

du kun lige fylder nok benzin på til at nå dit mål, benzin er jo vægt!

Williams takker deres fans
Copyright Ikke sat!


du opkalder din hund eller dit barn efter en F1-legende (min hedder Schumi) altså hunden!

og sidst men ikke mindst: du stiller ikke vækkeuret til tidlige løb - du BLIVER OPPE

Husk keep smiling og hep på nr. 20

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vandoorne debuterer i Bahrain Kevin: Stoffel kan matche Jenson »