Mexico er et populært løb

Mexicos Grand Prix er et af de mest populære løb på kalenderen. Løbet er så populært at der næsten er udsolgt til årets Grand Prix, men arrangørerne overvejer at sætte flere billetter til salg.

Mexicos GP 2015 . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 23/3 2016 klokken 16:03

Det mexicanske Grand Prix vendte tilbage til Formel 1-kalenderen i sidst sæson, efter at have været ude i mange år. Der var 336,174 tusinde fans som så Formel 1 vende tilbage til Mexico og i år kan det være der kommer endnu flere.

Vindernes Parc Ferme i Mexico
Copyright Mercedes AMG


Som tingene ser ud lige nu har man solgt omkring 80% af billetterne til årets Grand Prix, men man regner med snart at have solgt dem alle. Derfor overvejer arrangørerne at sætte flere billetter til salg, da der tydeligvis er stor efterspørgsel på billetterne.

"Vi har haft billetterne til salg i tre uger nu og vi har allerede solgt 80-81% af alle billetterne. I år har vi og så haft flere udlændinge som har købt billetter, så det går godt og vi er glade for interessen. Vi er så optimistiske omkring årets Grand Prix, at vi overvejer at sætte flere billetter til salg grundet den store interesse," lyder det fra Alejandro Soberon, der er chef for selskabet som står bag ved Grand Prixet.

El Felipo
Copyright Williams F1 Team


For at sætte det mexicanske Grand Prix popularitet op mod noget, så kan det nævnes at det var det næst mest populære løb i sidste sæson. Det eneste Grand Prix som havde flere tilskuere end løbet i Mexico, var det britiske Grand Prix.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Symonds Haas-tilgang skidt for F1 Åbent brev fra GPDA »