Aston Martin tilbage i Formel 1

Gennem et ny-indgået samarbejde med Red Bull, vender det ikoniske engelske bilmærke Aston Martin nu tilbage til motorsportens ypperste klasse.

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 17/3 2016 klokken 08:03

Næsten et halvt århundrede er gået siden Aston Martin i 1959 – 1960 sidst slog sine folder i Formel 1.

Samarbejdet med det østrigske team betyder at Red Bull racerne vil blive prydet med det letgenkendelige logo og navn fra den Warwickshire UK baserede superbil-fabrikant.

Carroll Shelby i sin Aston Martin DBR4 fra 1959
Copyright Getty Images


Efter længere tids forhandlinger med bl.a. Williams, Mercedes og Force India faldt valget på Red Bull da det hæderkronede bilmærke gennem Formel 1 søger et mere markant image i forhold til andre super-bil fabrikanter som f.eks. McLaren og Ferrari.

Red Bull med TAG Heuer folk
Copyright Red Bull


Samarbejdet med Red Bull er ikke helt nyt for Aston Martin direktør Andy Palmer og marketing direktør Simon Sproule da de begge var tæt involverede da teamet fra Milton Keynes sikrede sig en lukrativ aftale med Nissans Infiniti brand.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean skal vise modenhed Mød Margherita »