Rosberg mod Hamilton, eller...?

Nye toner fra Nico Rosberg, efter de netop overståede pre-season tests på Circuit de Barcelona-Catalunya, kalder han Lewis Hamilton for en perfekt holdkammerat.

W06 præsentation . Copyright Mercedes AMG

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 6/3 2016 klokken 13:03

Trods adskillige skærmydsler med Hamilton gennem det meste af sæsonen, erkender 30-årige Nico Rosberg at de mange kampe med teamkollegaen har været med til at holde ham skarp.

Mercedes AMG
Copyright Daimler Benz


En utrolig stærk sæson-afslutning med tre fortløbende løbssejre, var ikke nok for Rosberg, som for andet i træk år måtte se Lewis Hamilton snuppe laurbærrene for næsen af sig.

Selvom englænderen har overskygget Nico Rosberg de seneste år, har det på ingen måde demotiveret ham. Tværtimod føler han sig presset til at gøre sit allerbedste, hver gang han sætter sig bag rattet af Mercedes-raceren.

Nico Rosberg vandt Mexicos GP
Copyright Daimler Benz


”Jeg var ikke konstant frustreret, Lewis kørte bare bedre, men jeg nyder det stadig,” udtalte Rosberg til F1.com

”På vej ind i en ny sæson har jeg altid kunnet lide at konkurrere med folk som har slået mig for nylig. Hvis jeg kan komme tilbage og slå dem, giver det mig en endnu større tilfredsstillelse.”

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG GP


”Så det er, hvad jeg ser frem til i år. Det er en fantastisk udfordring. Lewis kører på et utroligt niveau. Vi har en fremragende bil, så jeg er sikker på en masse succes i denne sæson, og jeg ser frem til forhåbentlig at vinde mange løb. Så må vi se, hvordan det går,” sluttede den i Wiesbaden fødte Nico Erik Rosberg.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 manager 2016 Tre hold kæmper om tredjepladsen »