Formel-biler og åbne cockpit er bare noget som høre sammen, men det kan måske være slut inden for en nær fremtid. Med åbne cockpits er der en risiko for hovedskader når der sker uheld, hovedskader som bl.a. har kostet Ayrton Senna og senest Jules Bianchi livet.
Derfor har man flere gange talt om at putte tag på Formel-bilerne, ind til videre er det kun blevet ved snakken, men viljen til at lukke Formel 1-bilerne er eskaleret siden Bianchis tragiske ulykke under det japanske Grand Prix i 2014.
Ferrari tester et "lukket" cockpit
Copyright Ferrari Media
Bianchis død har fået hans gamle arbejdsgiver Ferrari til at tage det første skridt i retningen af semi-lukkede cockpits og deres første udkast til en løsning var på banen i Barcelona i dag.
Kimi Räikkönen kørte nemlig 1 omgange med en ramme rundt om cockpittet, en ramme som helt klart er designet til at beskytte kørerens hoved ved uheld. Räikkönen mener dog ikke at den anordning han kørte med i dag, er den endelige udgave.
"Mit syn var lidt begrænset ude foran, men jeg tror nu heller ikke det her er den endelige version. Dog må jeg sige at mit syn ikke var så begrænset som man kunne have frygtet, der var minimal forskel," lyder det fra Räikkönen
Ferrari tester cockpit
Copyright Nico Rosberg
Flere af feltets andre kørere har reageret på Ferraris tiltag og der er en blanding af dem som er for og imod. En af dem som er positiv overfor det "lukkede" cockpit er Nico Rosberg som selv har taget billeder af anordningen og lagt dem på sin twitter.
Feltets anden Nico med efternavnet Hülkenberg er dog ikke begejstret for anordningen som han kalder forfærdelig.
Ferrari tester cockpit
Copyright Nico Rosberg
Ind til videre er der ikke vedtaget nogle regler omkring lukkede cockpits, så det er nok ikke noget vi kommer til at se lige med det samme. Spørgsmålet er så om vi nogensinde for det at se, der findes nemlig mange kritikere af den løsning.