Jordan King fortsætter hos Manor

I dag har Manor Racing bekræftet, at Jordan King fortsætter som udviklingskører i det lille Formel 1-team.

Rio Haryanto Barcelona februar 2016 . Copyright Manor Racing

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 1/3 2016 klokken 11:03

Kort før starten af dagens Formel 1-testkørsler i Spanien har Manor Racing bekræftet, at Jordan King fortsætter i jobbet som udviklingskører i teamet. Den 22-årige kører fik sin debut hos Manor under en dæktest i Abu Dhabi i 2015.

Sideløbende med sin udviklingsrolle fortsætter King dog i GP2 hos Racing Engineering, hvor han sluttede som en samlet nr. 12 i sit rookie-år 2015.

"Det har været vigtigt for mig at være med på sidelinien hos teamet sidste år," siger King

"Jeg fulgte med i alle processer og teknikker, der følger med at køre et Formel 1-team – plus at jeg fik en god forståelse af, hvordan dækkene fungerer såvel som data generelt.”

Manor Racing MRT05. Her med Rio Haryanto på testdag 4, Barcelona 2016.
Copyright Manor Racing


"Så da jeg fik chancen for at køre MR03B (Manors F1-racer i 2015, red.) i Abu Dhabi test, følte jeg, at jeg fik et enormt forspring og jeg blev mere fortrolig.”

"Jeg fik høvlet op mod 300 km. af i denne test og elskede hvert sekund i raceren. Men det jeg ønsker nu, er at køre løb, og det er hvad jeg arbejder hårdt på at opnå. At fortsætte i udviklingsrollen hos Manor er nøglen til at nå dette mål.”

"Jeg er spændt på at arbejde med Dave Ryan, Pascal (Wehrlein, red.) og Rio (Haryanto, red.) for første gang, samt de fyre, som jeg kender mere til," slutter Jordan King.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Stevens bliver hos Manor Ferrari siger nej til nyt kvalifikationsformat »