Se den nye Sauber

Så blev det Saubers tur til at præsentere deres nye racer. Se den i artiklen.

Saubers nye næse? . Copyright Sauber Motorsport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/2 2016 klokken 19:02

Så blev det Saubers tur til at blive klar med til den nye sæson. I dag har teamet nemlig præsenteret deres 2016-racer. Sauber kørte sin første Formel 1-sæson tilbage i 1993, så 2016 sæsonen bliver teamets sæson nummer 24 i motorsportens kongeklasse.

Sauber C35
Copyright Shell Motorsport


Saubers nye bil kommer til at gå under navnet C35 og det er endnu en gang en Ferrari-motor som ligger i den blå og gule Sauber-racer. Sauber har kørt med Ferrari-motor i 16 af sine 24 sæsoner, så de to parter kender efterhånden hinanden rigtig godt.

Sauber C35
Copyright Sauber Motorsport


Teamets mest succesfulde periode var dog den gang man samarbejdede med BMW. I perioden 2006-2009 hentede man nemlig 16 af sine 27 podiepladser inklusiv teamets hidtil eneste sejr. Sejren kom under det canadiske Grand Prix i 2008, hvor polske Robert Kubica snuppede sejren.

Sauber C35
Copyright Sauber Motorsport


Teamet har dog været på podiet siden man skiftede tilbage til Ferrari som motorleverandør. I 2012 hentede Sergio Perez og Kamui Kobayashi nemlig hele fire podieplaceringer, hvoraf Sergio Perez stod for de tre af dem. Siden da har Sauber dog ikke været på podiet.

Sauber C35
Copyright Sauber Motorsport


Igen i år er det Marcus Ericsson og Felipe Nasr som skal forsøge at skaffe succes til Sauber. I sidste sæson hentede den duo kun nogle få top ti placeringer, hvoraf en femte plads til Nasr i sæsonens første løb var det bedste resultat. Spørgsmålet er så om den nye C35 kan hjælpe Ericsson og Nasr til at levere nogle bedre resultater, men det må tiden vise.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel forventer større konkurrence fra Räikkönen Stevens bliver hos Manor »