USA's GP bliver kørt i år

Bernie Ecclestone er overbevist om, at der også vil blive kørt et Grand Prix i Texas i år til trods for, at den lokale støtte fra regeringen er blevet væsentligt beskåret.

Billeder fra USA 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 29/2 2016 klokken 12:02

Circuit of Americas havde sin debut på Formel 1-kalenderen i 2012 og har gennem de sidste år leveret yderste underholdende løb. Herunder har de i samtlige år modtaget rundt regnet 25 millioner dollars i støtte fra regeringen.

Den støtte er dog nu blevet kraftigt reduceret med 20%, hvorfor COTA formand Bobby Epstein beskrev situationen som værende den, at Grand Prix organisationen var på r****.

Sidste års GP resulterede næsten i en regulær tsunami af regn, hvorfor der var færre tilskuere og derfor en betydeligt mindre indtægt. Derpå blev der rejst spørgsmål om fremtiden for Grand Prixet, der, ligesom andre baner på kalenderen, kæmper med faldende indtægter.

Det får dog ikke Bernie Ecclestone til at ryste på hånden, men han er sikker på, at USA's GP også vil finde sted fremadrettet.

"Jeg er sikker på at Austin vil blive kørt i år. Bobby Epstein er fortrøstningsfuld, og han ved, at pengene vil komme," slutter Ecclestone.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiner overrasket over test Vettel forventer større konkurrence fra Räikkönen »