Den 36-årige finne mener ikke at man skal lægge for meget i diverse statistikker så tidligt på sæsonen.
”Nej, hvorfor skal jeg være bekymret. Det er der nok, der er,” udtalte Kimi som svar på spørgsmål om Ferraris antal kørte kilometer i Spanien.
Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media
”Vi gør vore egne ting. Vi ville selvfølgelig gerne have kørt nogle flere omgange, da jeg mistede en dag ud af to, men det er en del af at teste.”
Räikkönen, som er en af feltets mest erfarne kørere, fortalte at på dette stadie af sæsonen er målet for de fleste teams at håndtere de bekymringer man måtte have op til sæson-starten.
Selvom test dagene ikke gav et entydigt overblik over Ferraris udfordringer op til sæson-start i Melbournes Albert Park, så er
’The Iceman’ tilfreds med teamets fremskridt indtil nu.
Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media
”Vi er ved at gøre klar til løbene og hvis der er nogle spørgsmål eller ting vi skal prøve, så gør vi det her. Jeg ved ikke om bilen er god nok. Den føles behagelig vi har selvfølgelig en masse andre ting som skal prøves og fintunes.”
”Det er bestemt et trin op i forhold til sidste år, men er det godt nok? Det ser vi når sæsonen er slut,” afsluttede Kimi-Matias Räikkönen.
Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media
Så er det spændende om de kommende tests på Catalunya, som løber af stablen når kalenderen siger forår 1 – 4 marts, giver Ferrari og alle de andre flere svar.