Det er der mange, der mener. Inklusiv denne skribent, der ser resten af sæsonen som værende meget lig 2003 mesterskabet.
Dengang havde Michelin de bedste tørvejrsdæk, mens Ferrari og Bridgestone havde det svært indtil sommerpausen var overstået. Så fik Ferrari og Bridgestone vendt skuden og ’Tyregate’ opstod og Michael Schumacher vandt mesterskabet.
I år er det Michelin, der jagter Bridgestones tørvejrsdæk, og først efter det tyrkiske Grand Prix kan Michelin lave seriøse dæktests og indhente Bridgestone. At de to verdensmesterkandidater kører på hvert sit gummi gør det hele endnu mere spændende.
Michael Schumacher og Bridgestone har vundet tre af de sidste fire Formel 1 løb
Niki Lauda, som gerne har en kommentar til alle situationer, har til det tyske ”Welt am Sonntag’ gentaget at det er dækkene, der bliver afgørende i kampen om mesterskabet.
”Alting afhænger af dækkene. Kun dækkene gør forskellen.”