Årets første Formel 1-test - del 1

Så blev der endelig lukket op for kedlerne under 2016 Formel 1-racerne. Det var ikke Mercedes, som viste vejen, hvilket lover godt for den kommende sæson, selvom der er lang vej igen inden sæsonstarten til marts.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/2 2016 klokken 15:02

Formel 1-holdene fik mulighed for at stille til test med en enkelt bil og en enkelt kører pr. dag.

De fleste hold har valgt at have en kører til at gennemføre de første to dages test, mens den anden fik de næste to dage.

Hos Renault, som de fleste danskere følger tættere end tidligere, var det Jolyon Palmer der havde tildelt sædet til den første del af testen. Det gik desværre ikke overbevisende godt, Palmer sluttede formiddagen med at være næstsidst, hvilket vi må håbe tilskrives hans evner frem for bilen.

Palmer var hele 6.412 sekund langsommere end Vettel.

Jolyon Palmer
Copyright Renault Sport


Eneste der formåede at komme langsommere rundt på den spanske bane, var Manor-kører, Pascal Wehrlein.

Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing


I den modsatte ende af feltet var det den 4-dobbelte verdensmester Sebastian Vettel, der havde Ferrari-snuden helt fremme.

Med en bedste tid på 1.24.939 var han næsten et halvt sekund hurtigere end Lewis Hamilton i Mercedes.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG GP


Det nye Haas-hold fik en rimelig god start med en placering som nummer 8 ud af de 11 hold, dog 3.46 sekund langsommere end Vettel.

Grosjean, manden i Haas-raceren, fik sig lidt at en overraskelse, da frontvingen på hans racer kollapsede på vej ned af langsiden, hvilket må tilskrives holdets manglende erfaring med at producere Formel 1-biler.

Romain Grosjean
Copyright Haas F1


Efterfølgende har Grosjean dog afvist, at han skulle være bekymret over bilens holdbarhed.

Valtteri Bottas var tredje hurtigst i Williams, mens Ricciardo blev noteret for 4. hurtigste tid i den TAG Heuer-motoriserede Red Bull-racer.

Valtteri Bottas
Copyright Williams F1


Hos McLaren var det Jenson Button, som havde fået æren af at starte testen af deres nye racer, som Ron Dennis officielt ikke vil have minimumsforventninger til, efter holdets værste sæson nogen sinde sidste år. Button kom ind som nummer 6, men dog hele 2.752 sekund langsommere end Vettel.

Jenson Button
Copyright McLaren Media


Første test viser lidt, uden at vise noget. Vi ser frem til tirsdag og ikke mindst onsdag, hvor Magnussen vil komme på banen.

Data fra dagens test er her:
Placering Kører Hold Bedste tid gap Omgange gennemført
1 Sebastian Vettel Ferrari 1:24.939 0 36
2 Lewis Hamilton Mercedes 1:25.409 0.470 66
3 Valtteri Bottas Williams 1:26.091 1.152 43
4 Daniel Ricciardo Red Bull 1:26.704 1.765 20
5 Carlos Sainz Toro Rosso 1:27.180 2.241 35
6 Jenson Button McLaren 1:27.691 2.752 35
7 Marcus Ericcson Sauber 1:28.165 3.226 36
8 Romain Grosjean Haas 1:28.399 3.460 13
9 Alfonso Celis Force India 1:29.406 4.467 21
10 Jolyon Palmer Renault 1:31.351 6.412 15
11 Pascal Wehrlein Manor Racing 1:33.455 8.516 8


OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Se den nye RB12 Årets første Formel 1-test - del 2 »