Vettel fremsatte således tidligere på ugen ønske om radikale regel ændringer inden 2017 sæsonen. Ifølge tyskeren er reglerne ikke alene for komplicerede men de tilgodeser også hurtigste bil frem for hurtigste kører.
”Jeg mener at det bør være en sport, og om hvilken kører der er hurtigst.” udtaler han til sin personlige webside.
Er den startet?
Copyright Ferrari Media
”Bilen spiller en nøglerolle i dag som førhen, men vi må ikke miste det p.ga. indviklede regler.”
”Tilskuerne skal kunne identificere sig med de tekniske aspekter af bilen, i øjeblikket er det alt for komplekst. Og så mangler lyden oven i købet.” sluttede han.
Det er som talt ud af Christian Horners mund, som under Red Bulls netop overståede lancering af den nye bemaling udtalte følgende.
”Ændringerne til 2017 skal lægge vægt på kørerne, på bilerne bør ændringerne være store de skal blive vanskelige og kraftfulde og for alvor udfordre kørerne til det yderste, så der bliver større afstand mellem dem.”
Billeder fra Singapore 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
”Jeg tror det vil blive mere seværdigt for fansene og alle som følger Formel 1. Vi har fået en gylden mulighed for at gøre noget ved det, og det er vigtigt at vi ikke spilder chancen i de kommende uger.” afsluttede Horner.