Efter Sebastian Vettels opfattelse er spørgsmålet i overskriften en overvejelse værd, inden man besvarer det.
Er Formel 1 ved at miste sine rødder?
I et interview på sin personlige hjemmeside, giver den firedobbelte verdensmester sit eget bud på et svar.
”Jeg mener, at sporten burde handle om, hvilken kører der er hurtigst”, siger Vettel.
”I dag spiller bilen en nøglerolle, nøjagtig som den har gjort tidligere, men vi må ikke begrave os i komplicerede regulativer. Fansene skal kunne identificere sig med vores biler igen, men de (bilerne, red.) er blevet alt for komplekse – også lyden mangler.”
Sebastian Vettel mener, at sporten kan risikere at miste sine rødder.
Copyright Ferrari Media
Med 36 sejre ud af 38 mulige pole positioner samt 32 ud af 38 mulige sejre i den nye turbo-æra, har Mercedes om muligt gjort situationen værre, mener Ferrari-køreren.
”Mercedes’ dominans de seneste to år har fjernet en masse spænding hos sportens fans. Dertil kommer, at det nuværende reglement fokuserer alt for meget på detaljer.”
Dominerer disse to biler for meget?
Copyright Daimler Benz
”Jeg mener, at vi skal være forsigtige med ikke at miste motorsportens rødder,” lyder det fra Vettel.
Hvad mener vores læsere? Er Formel 1 ved at miste sine rødder under det nye regulativ? Er den blevet for grøn?
I så fald, hvad skal der så til for at bevare rødderne?