I går kunne i læse her på siden, at forhandlingerne omkring Monzas fremtid i Formel 1 er kørt fast. I dag udtaler Formel 1-bossen Bernie Ecclestone, at banens skæbne er ude af hans hænder og at han ikke kan gøre mere.
Sådan ser det ud indefra Monza pitten efter et løb
Copyright Allan Haslund
Bernie Ecclestone har i følge ham selv gjort, hvad han kan for at få en aftale på plads, så nu er det hele op til italienerne, at få det til at lykkedes.
"Lige pt. er det hele meget italiensk, meget snak og ikke så meget handling. For nogle måneder siden lovede de at alt var faldet på plads, men i går hørte jeg så at der var gået politik i den der nede, så der er ikke meget vi kan gøre," lyder det fra Formel 1-bossen.
Lewis Hamilton og Bernie Ecclestone
Copyright Mercedes AMG GP
Ecclestone er dog ikke bekymret over situationen, men forholdsvis sikker på at de involverede parter i Italien nok skal finde ud af det, så der fortsat kan blive kørt Formel 1 på Monza.