Alfa Romeo i F1 – 1 april?

Nej, det er skam ramme alvor, når Ferrari præsident Sergio Marchionne lufter muligheden for en tilbagevenden til motorsportens ypperste klasse.

CRAA 2015 . Copyright Kim Kristensen

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 12/2 2016 klokken 14:02

Som et led i Marchionnes opgave med at genrejse det italienske sportsvognsmærke, nævner han bl.a. muligheden for at Alfa Romeo kan indgå et Formel 1-samarbejde med ”søstermærket” Ferrari.

Guiseppe Antonio Farina, 1950 i Alfa Romeo 158
Copyright Ikke sat!


Som CEO i Fiat Chrysler, er der stor vægt bag tankerne, når Marchionne gennem Formel 1 vil gøre Alfa Romeo til et globalt brand.

”For at genetablere sig som et sportslig brand kan og skal Alfa Romeo overveje muligheden for vende tilbage til Formel 1,” udtaler Sergio Marchionne til Gazzetta dello Sport.

”Hvordan? Højst sandsynlig via et samarbejde med Ferrari.”

Ifølge den 63-årige italiener skal Alfa Romeo være en ægte konstruktør.

”Alfa Romeo er i stand til bygge sit eget chassis, og sine egne motorer.”

Nogle af kongesportens største koryfæer, bl.a. Giuseppe Farina og Juan Manuel Fangio, har tidligere hjemført verdensmesterskaber til det Milano-baserede Anonima Lombarda Fabbrica Automobili eller slet og ret ALFA.

Juan Manuel Fangio, 1951, Alfa Romeo 159M. Petralbes(Barcelona)
Copyright Ikke sat!


Selvom Alfa Romeo i årene fra 1960 – 1970 virkede som motorleverandør til andre teams, ser Sergio Marchionne det som sandsynligt med et motorsamarbejde med Ferrari. Hvilket uden tvivl vil være mere økonomisk spiseligt.

Sergio Marchionne ser et internt samarbejde som et ”klassik eksempel at følge.”

”Man kan ikke forestille sig et Red Bull-brand forbundet til Ferrari, Jeg siger det, fordi de kritiserer mig for ikke at give dem vores motor.”

”Alfa skal enten være inde eller ude. I den sidste ende skal sporten reddes. Det vigtigste er at få flere bilproducenter til at gå ind i grand prix-racing”

Stillet spørgsmålet om Alfa Romeo i Le Mans afslutter Marchionne med ordene: ”Jeg ser dem meget gerne i Formel 1.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ocon skal køre DTM Video: Hør den nye Ferrari »