FIAs præsident: Mercedes skal udfordres

Ifølge Jean Todt - FIA Præsident og tidligere Ferrari teamchef - har Mercedes brug for hårdere konkurrence i Formel 1.

Niki Lauda og Jean Todt . Copyright Daimler Benz

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 10/2 2016 klokken 23:02

Todt, som selv er tidligere rally-verdensmester, erkender dog at hele grundlaget for sporten hviler på teamenes vilje til at vinde med alle til rådighed værende midler uden skelen til de øvrige teams anstrengelser.

Jean Todt bliver interviewet under galla/præmieoverrækkelsen i Monaco 2009 Copyright FIA
Copyright Ikke sat!


Samtidigt mener Todt, at der i stort set alle sportsgrene er en naturlig cyklus i magtforholdet mellem deltagerne. Han understreger samtidig, at intet team eller person skal bebrejdes for konsekvent at være de bedste.

Til Autosport udtaler Jean Todt: ”Jeg ville være mere glad, hvis der var forskellige vindere til hvert løb, men det sker aldrig.”

”Man må acceptere, at dominans er en del af sport, og ikke kun motorsport for det findes også i fodbold, tennis, atletik og rugby.”

”Det er overalt, så hvorfor forvente at dominans ikke findes i motorsport. Den negativitet det er omgivet af er absolut uretfærdig, men konstruktiv kritik accepterer jeg.”

Flag på Abu Dhabi 2014
Copyright Ewert Foto


”Jeg er selvfølgelig ikke helt tilfreds. Jeg tror at konkurrencen kan være bedre, og når vi sidder bag lukkede døre, prøver vi at finde en løsning, så vi kan forbedre tingene.”

”Men der er ikke behov for at straffe os selv, jeg går i hvert fald ikke ind for det,” slutter den 69-årige franskmand.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wehrlein vil have point i debut sæson Palmer lover fuld power i 2016 »