Carmen giver Marco igen

Den anden dag langede Marco Sørensen ud efter Renaults udviklingskører Carmen Jorda. I dag svarer Jorda igen.

Carmen Jorda . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/2 2016 klokken 17:02

Danske Marco Sørensen var test- og udviklingskører for Lotus i perioden september 2013 til slutningen af 2014 sæsonen. Der efter blev rollen som udviklings-kører overtaget af den spanske pige Carmen Jorda, som i denne sæson fortsat er en del af teamet.

Marco Sørensen
Copyright Renault Sport


For nogle dage siden kunne man læse i bl.a. Ekstra Bladet at Marco Sørensen langede ud efter Carmen Jorda og hendes manglende talent. Sørensen udtalte at han var 12 sekunder hurtigere end Jorda i simulatoren på Enstone. Det er Carmen Jorda dog ikke enig i, så i dag svarer hun igen.

"Helt ærlig så ved jeg ikke hvem han er. Jeg har aldrig set ham på Enstone og han var ikke en del af teamet i sidste sæson. Dog syntes jeg han skal fokusere på sin egen karriere, i stedet for at skyde mod os andre. Det passer heller ikke, det han siger. I sidste sæson var jeg omkring 1 sekund fra Romain Grosjean, så hvis Sørensen er 12 sekunder hurtigere end mig så er han 11 sekunder hurtigere end Romain. Hvis det passer, så burde han havde fået et Formel 1-sæde nu," lyder det fra Jorda.

Carmen Jorda
Copyright Lotus F1


Her på BMF1 har vi ikke lige mulighed for at få fat i tiderne fra Renaults simulator, så vi skal ikke kunne udtale os om hvilken en af de to kamphaner/høner, som har ret. Dog er fakta nu en gang, at Sørensen og Jorda ikke har været hos teamet samtidig, så det virker en smule usandsynligt at de kender til hinandens tider i simulatoren.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rivalisering hjælper Toro Rosso Wehrlein snupper et sæde hos Manor »