223 heste fundet

Japanske Honda siger, at de har fået lukket folden til de vilde heste, så de nu kan gøre brug af dem til at drive McLaren raceren. Virkelig gode nyheder for Alonso og Button, hvis det holder stik.

Monaco 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/1 2016 klokken 11:01

Et af de allerstørste samtaleemner i 2015 var, at Honda totalt havde fejlet, da de designede deres come-back Formel 1 motor.

Det ambitiøse kompakte design fejlede totalt, og der var nedbrud på stribe, samtidig med at de slet ikke formåede at hive de kræfter ud af den avancerede maskine, som de havde lovet McLaren.

Ikke nok med, at Zero designet var galt, så havde de også kæmpe problemer med ERS systemet, hvilket betød at de ikke kunne levere meget mere end 50-80 HK som boost, uden at systemet blev for varmt.

Honda har over vinteren valgt at redesigne en stor del af motoren for at komme med en knap så kompakt motor, hvilket skulle tilgodese kølingen.

Maskinen kaldes fortsat Zero, men her i anden generation er der angiveligt bedre styr på kølingen, og det siges, at Hinda har fundet intet mindre end 223 ekstra HK.

Det bliver spændende at se, hvad McLaren og Honda kan, når de første vintertests begynder om en lille måned!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Han er den værste jeg nogensinde har delt bane med Fry skifter til Manor »