• Forside

Præsentation af BMF1

Formel 1 siden på Bil Magasinet drives af en gruppe frivillige Formel 1- entusiaster. De er ulønnede og Bil Magasinet tjener ingen penge på denne side. Siden er det, som på internetsprog betegnes som et 'Community'.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 10/8 2006 klokken 14:08

Vores mål er at viderebringe Formel 1 relaterede nyheder. Dette indbefatter, at der dagligt komme nye historier på siden, at der laves optakter til kommende løb og at begivenhederne i selve løbsweekenden dækkes med LIVE-rapporter. Alt tilsigtes at blive opdateret løbende.

Som det kan ses, er vi en lille flok, der driver siden og det kan derfor derfor smutte for os, at en begivenhed ikke er LIVE, eller at der er et par stavefejl for meget ind i mellem. Vi arbejder dog på sagen.

Mener du, at du har noget at bidrage med, er du meget velkommen til at sende en ansøgning. Vi kan altid bruge skribenter med interesse for, og lyst til, at få den indre "skrivekarl" levet ud.

Er du en af dem, er du velkommen til at skrive en uforpligtende e-mail til: arh@bmf1.dk

Vores gruppe består af følgende personer i alfabetisk rækkefølge:

Initialer Beskrivelse E-mail
arh Allan er stor Formel 1 entusiast. Har fulgt Formel 1 i mindst 25 år, hvor de sidste 8 år har budt på skriveri om Formel 1. Det værste løb Allan til dato har set, var det løb, hvor Senna døde. Han så straks, at det var slut for den hurtige brasilianer. Ellers er Allan mest til regnvejrsløb, men der er desværre for få af dem. Ud over Formel 1 arbejder Allan som sælger. På BMF1 bruger han det meste af sin tid på at skrive nyheder, koordinere møder samt stå for kontakten til Bilmagasinet arh@bmf1.dk
jpu Jens har altid været interesseret i Formel 1 og, som dreng, en sort Lotus. Efter et par dødsfald i sporten mistede han dog interessen og den kom først igen, da vi fik en dansker i Formel 1 og sporten samtidig blev vist mere i TV. Jens, men vennerne kalder ham Allan, flyttede senere til Italien, og der genvandt han på ny interessen for sporten - mest fordi han tilgav Michael Schumacher. På BMF1 deltager JPU mest i at finde på nye initiativer, skrive optakter samt dække løbene med LIVE rapporter jpu@bmf1.dk
jwk Jesper begyndte at interessere sig for Formel 1 relativt sent, da han i 1999 hørte sine kammerater omtale løbene med stor begejstring. Da han først var kommet i gang gik der ikke lang tid, inden internettet blev gennemsøgt for at finde ekstra informationer. Han har selv skrevet nyheder siden 2002. Den største oplevelse indtil nu var, at følge løbet på Monza 2004 fra tribunen i Seconda Variante med masser af aktion lige foran sig. Han er for øjeblikket bosiddende i Sydney, Australien. Det, som interesserer ham mest at skrive om, er optakter, baggrund og rapporter fra begivenhederne ved løbene. jwk@bmf1.dk
ksm Klaus er en af vores dygtige programører. ksm@bmf1.dk
mt Mikkel er ansvarshavende redaktør for Bilmagasinet og dermed også BMF1. mt@bmf1.dk
mew Michael har fulgt Formel 1 siden de glade turbodage. Den store helt var Nelson Piquet, og da han blev sat på plads af en ung tysker skiftede fokus til ham, for når han kunne slå favoritten, måtte han være god. I starten var det kun Formel 1 der duede, men nu er han glad for alle løbsserier, der kører stærkt og varer mere end tyve minutter på Jyllandsringen. At se disse gladiatorer besejre fysikkens love for, hvad der er muligt, og ikke mindst de hastigheder, de gør det med, er, hvad der holder ham fanget. MEW startede min skribentkarriere på CART.dk i 1998 og har været med på flere sider inden BMF1 opstod. Er i dag færdiguddannet lokomotivfører. På BMF1 deltager Michael i nyhedsskrivning samt i dækningen af løbsweekender. mew@bmf1.dk
nj Nicolai er en af de mest erfarne på den danske internet Formel 1 scene. Siden 1997 har han været både skribent og programmør på en række websites. I dag er al fokus rettet mod teknikken af BMF1.
Passionen for Formel 1 startede langsomt i 1994-1995. Siden de år, er hvert eneste løb blevet fulgt - flere gange live.
Til hverdag arbejder Nicolai som systemkonsulent.
nj@bmf1.dk
pfy Peter har været involveret i Formel 1 siden 2000 og begyndte som skribent i 2001. Han bor i Ilulissat, Grønland, hvor han arbejder som lærer og i turistbranchen. Har af underlige årsager en forkærlighed for de mindre teams i Formel 1, men har altid været Benetton/Renault fan hvilket jo i 2005 bar frugt. Jeg så i 2004 løbet på Monza live og det var en stor oplevelse. Det var i øvrigt sidste løb for Formel 3000 og eneste regnvejrsløb på Monza (Formel 1). På BMF1 deltager han mest i at skrive nyheder samt i dækningen af løbsweekender. pfy@bmf1.dk
pha Endnu en Peter. Hans interesse for motorsport startede som barn på Roskilde Ring, hvor han desværre kun nåede at opleve banens sidste løb i 1968, men feberen fik alligevel fat. Siden da har han fulgt Formel 1 tæt. Af en eller anden årsag var Peter dengang vild med BRM - teamets biler var rasende hurtige, selvom de desværre næsten altid udgik! Da BRM gik til de evige P-pladser, skiftedes fokus til et team fra Italien, kendt for deres røde biler, og det har holdt ved lige siden. Og så er det i øvrigt stadig en gåde for ham, hvorfor Jan Magnussen ikke sad længere end han gjorde i en F1-racer. I sit daglige virke er han konsulent i et firma som udvikler og sælger erhvervspsykologiske personlighedstest. På BMF1 skriver han nyheder, løbs- og kvalifikationsrapporter samt læser korrektur på sine skribentkollegaers gode og seriøse arbejde. pha@bmf1.dk
TT Tomas har været med i Formel 1 siden Michael Schumacher startede i sporten - til at begynde med på et sporadisk plan, men siden "Big Mag" kom med, har han mere eller mindre set alt. Schumacher var den foretrukne kører, om end Sauber havde en stor stjerne. Nu er den fokus nok nærmere flyttet til Red Bull. Det ændrer ikke på, at Scuderia Ferrari stadig er det foretrukne hold og der heppes heftigt på Felipe Massa, som forventes at overtage Schumachers plads, ikke mindst efter sidste sæson. Den tekniske interesse, og for den sags skyld forståelse herfor, kan ligge på et lille sted. Hovedfokus på BMF1 ligger i optakter, løbsweekender og ikke mindst de mere subjektive, frihåndsartikler, så som "Terminskarakterer", "BMF1 mener" samt artikler skrevet med den skarpe pen. tt@bmf1.dk