Damon Hill er søn af Graham Hill, som også vandt kørernes VM i Formel 1, da han selv var aktiv kører. Damon er fortsat den eneste søn af en Formel 1 verdensmester, som også selv har formået at blive verdensmester.
Damon Hill blev berømt i 1994-sæsonen, hvor hans mange kampe og kollisioner med Michael Schumacher blev bemærket.
De to duellanter vandt alle løb i 1994 med undtagelse af to. Sæsonafslutningen i Australien blev vundet af Nigel Mansell, som ikke kørte fast i Formel 1 denne sæson, hvilket bestemt ikke gjorde sejren mindre imponerende.
Damon Hill, Rothmann Williams-Renault FW18, Argentina 1996
Copyright Ikke sat!
Hill vandt endelig VM i 1996 - nogle vil mene, at dette kun var muligt fordi ærkerivalen, Michael Schumacher, var skiftet til Ferrari og dermed var ude af spillet, da Ferrari ikke var helt så gode som Williams.
Damon Hill var så heldig at møde artiklens forfatter i pitten
Copyright Allan Haslund
Hill stoppede i Formel 1 i 1999 som kører, men han kan i dag ses i pitten, hvor han arbejder for Sky Sports F1 sammen med de to tidligere F1 kørere, Johnny Herbert og Anthony Davidson. Hér er Damon Hill kendt for sin meget direkte facon, hvor han bl.a. har lagt sig ud med Vettel, Hamilton og Kevin Magnussen. Håret er knap så mørkt som i Hills unge dage, men gejsten fejler ikke noget. Han deltager desuden i en lang række velgørenhedsarrangementer, såsom Goodwood Festival of Speed, hvor han har kørt både motorcykler og gamle Formel 1 racere.
Eric Boullier, Anthony Davidson og Johnny Herbert i hyggesnak
Copyright Allan Haslund
Damon Hill har også været FIA steward til et par F1 løb. En post der også har været passet af vores egen Tom Kristensen.