Briatore: Renault skal rense ud

Den tidligere Renault teamchef Flavio Briatore mener, at Renault skal skifte ud blandt både kørere og personel, hvis de vil have succes med deres comeback til Formel 1.

Flavio Briatore . Copyright Renault Motorsport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/12 2015 klokken 13:12

I sidste uge offentliggjorde Renault, at de som ventet overtager driften af Lotus F1 teamet, et team som Renault solgte sit gamle team til tilbage i 2011. Inden Renault blev solgt til Lotus, havde holdet haft en årrække med succes i Formel 1 tilbage i midten af 2000erne, da man havde Flavio Briatore til at styre teamet og Fernando Alonso til at køre bilen.

Alonsos gamle VM Renault
Copyright Renault F1


Nu er netop Flavio Briatore ude med gode råd til, hvad det "nye" Renault team skal gøre for at få succes med deres comeback til Formel 1.

"Renault må bygge det hele op fra bunden, meget af det gode tekniske personale, der var hos teamet i Enstone sidste gang Renault ejede teamet, er væk, så det bliver ikke nemt for dem at komme tilbage. De bliver også nødt til at skifte ud i deres kører line up, hvis de vil vinde. De kommer ikke til at vinde med Pastor Maldonado og Jolyon Palmer," siger Flavio Briatore til Gazzetta dello Sport.

Renaults seneste Formel 1 racer
Copyright Renault F1


I samme interview bliver Flavio Briatore også spurgt ind til, om hans gode ven og klient Fernando Alonso skal til Renault for tredje gang i karrieren, men det afviser Briatore dog. Det kunne ellers være spændende at se, hvad Briatore og Alonso kunne udrette hvis de kom tilbage til Renault.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Button overvejede at stoppe Jaguar tilbage i Formel verdenen »