Sabbatår til Alonso i 2016

Ifølge McLarens CEO, Ron Dennis, er det ikke usandsynligt, at Fernando Alonso holder at sabbatår i næste sæson, såfremt bilen viser sig at være ligeså lidt konkurrencedygtig som i år.

Billeder fra Japan 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 28/11 2015 klokken 16:11

I forbindelse med weekendens løb på Yas Marina Cirquit i Abu Dhabi har McLarens CEO antydet, at der måske skjuler sig en klausul i Fernando Alonsos kontrakt, såfremt Honda viser sig ikke at levere varen i 2016.

”Jeg er helt åben. Der er udviklet nogle ideer, som indeholder disse overvejelser,” udtalte Dennis i dag til medier.

Som et svar på Dennis' udtalelser har Alonso til BBC lidt kryptisk udtalt, at han ”vil være på gridden” i 2016, men tilføjer: ”Jeg ved ikke, hvad Rons intentioner er, eller hvad han mener.”

Fernando Alonso tager forskud på sit sabbatsår.
Copyright Red Bull Photofiles


”Selvfølgelig vil vi forsøge at forbedre bilen og teste i vinter og derefter se, hvor konkurrencedygtige vi er og derefter håbe på det bedste,” tilføjede den dobbelte verdensmester.

Den tidligere F1-kører Mark Webber, som er tæt på Alonso, tror, at den 34-årige spanier først vil tage sin endelige beslutning efter de første test i februar måned.

”Jeg tror, at han er en tikkende bombe,” udtaler Webber. ”Giv ham en eller to dage i bilen, og hvis den er ikke er konkurrencedygtig, så tager han et sabbatsår.”

Ron Dennis føler sig dog overbevist om, at 2016 vil blive markant bedre end hidtil.

”Vi har mange kørermuligheder, og vi har to af de bedste kørere i verden i vores biler,” siger Dennis.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


"Når vi skal tage beslutningen, vil vi tage den sammen, og lige nu er Fernando og Jenson Button vores kørere til næste år."

Og Dennis tilføjede om Alonso, at ”han helt klart vil slutte sin karriere hos McLaren.”

"Vi har ret stor tillid til, hvor vi vil være i begyndelsen af næste sæson. Det vil helt sikkert gå i den rigtige retning.”

"Det er helt klart en smertefuld stejl vej for os, men det vil helt sikkert gå op, og vi vil nå dertil."

Ikke desto mindre slutter McLaren næsten helt sikkert som niende ud af 10 teams i årets konstruktørmesterskab, hvilket betyder, at deres garage vil blive flyttet til den fjerneste ende af pitten.

Til den kendsgerning udtalte Dennis: "Jeg ved udmærket, hvor autocamperen skal stå, men jeg synes ikke, at bilen matcher den position."

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen fejl på Vettels bil Abu Dhabis GP: Løbet live. Tre i træk for Rosberg »