Lewis Hamilton til velgørenhed i en Ferrari

Lewis Hamilton har masser af biler, men som verdensmester i en Mercedes så det noget komisk ud, da Lewis ankom til en velgørenhedsgalla i en Ferrari LaFerrari. Er der problemer hos Mercedes?

Billeder fra USA 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/11 2015 klokken 19:11

Der var masser af PR, da Lewis Hamilton ankom til ’Keep a child alive’-velgørenhedsarrangementet i en skinnende rød Ferrari LaFerrari. Der er kun lavet 499 eksemplarer af superbilen, og Fernando Alonso og Kimi Räikkönen skulle ikke have et eksemplar stående i deres garager.

Der er intern ballade hos Mercedes. Lewis Hamilton var ikke tilfreds med at blive kaldt ind til et sikkerhedspitstop i Mexico, og efter sigende forlader Niki Lauda Mercedes efter denne sæson pga. samarbejdsproblemer med Toto Wolff.

Lewis har nu vundet mesterskaber for McLaren og Mercedes, mon det næste kommer i en Ferrari?

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull har 2016 motoren på plads Haas: Vores chassis bedre end Ferraris »