DTM-titlen sikrer ikke Formel 1-debut

Pascar Wehrlein vandt lørdag det tyske standardvognsmesterskab DTM, og ligesom det skete for Paul di Resta, så vil den tyske kører gerne i Formel 1. Rygterne sender ham i retning af Manor Grand Prix, men det er ikke garanteret.

DTM Hockenheim 2015 . Copyright Daimler Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/10 2015 klokken 12:10

Pascal Wehrlein tog DTM-mesterskabet i sidste afdeling.
Copyright Daimler Benz


Sædet hos Manor kan nemlig vise sig at være for dyrt, siger Mercedes chefen Toto Wolff. Til ’Speedweek’ udtaler Toto Wolff:

”Med en Mercedes-motor og Williams-teknologi har Manor nu et værdifuldt sæde at sælge.”

”Det er langt fra sikkert, at Pascal vil komme til Manor. Hvis de (Manor, red.) kræver for meget, så sker det ikke.”

”Det kan være, vi beslutter at tage endnu et år i DTM.”

”Men hvis der kommer tredjebiler, så har Pascal en chance.”

Pascal Wehrlein tog DTM-mesterskabet i sidste afdeling.
Copyright Daimler Benz


Mercedes går efter en ny rekord.

”Konstruktørmesterskabet i Formel 1, sandsynligvis også kørernes, såvel som DTM kørertitlen i én og samme sæson er ikke blevet gjort før.”

Will Stevens og Alexander Rossi skulle arbejde hårdt på at sikre kapital nok til at blive hos Manor til næste år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Crashonado svarer igen Jenson Button suveræn vinder af løb »