Manglende Renault-opkøb skaber problemer

Det er ikke kun Lotus’ økonomiske udfordringer, der volder kvaler for holdet. Det er også det manglende køb af Renault. Indtil salget er overstået, er det svært at designe næste års bil. Det bekymrer en af Lotus’ ledende ingeniører.

Billeder fra Japan 2015 . Copyright Lotus F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/10 2015 klokken 12:10

Alan Permane er en af Lotus’ førende ingeniører, og han er bekymret over det manglende salg/køb. For hvert dag der går uden klarhed over fremtiden, skaber man et kompromis med næste års bil. Jo kortere tid, man har til at designe den nye bil, jo sværere er det at opnå de store resultater.

Computertegninger af Lotus E23
Copyright Lotus F1


Overfor ’Auto Motor und Sport’ siger Permane:

”Som ingeniør ønsker man at vide, hvad har at gøre med så tidligt som muligt. Marts vil være ideelt.”

”Lige så snart den nuværende bil kører for første gang, går en speciel designgruppe allerede i gang med at kigge på næste års bil.”

”Men vi må bare leve med det det. Vi så hvad Brawn GP formåede at gøre, selv om det også var noget nemmere med V8’erne.”

”Nu er der så mange flere køleelementer at tage i betragtning, så jo senere du ved, hvilken motor du vil få i bilen, jo flere kompromisser bliver du nødt til at indgå.”


Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Også hos Red Bull har man det samme problem.

Red Bull team manager Paul Monaghan siger:

”Det er ved at blive lidt sent. Det er ikke forkert at sige, at alle som kører den første test automatisk vil have en fordel i forhold til os.”

”Ja, måske, men vi vil overleve, så uanset hvordan landet ligger, så skal vi nok klare det.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso's frustration er brugbar for Honda Verstappen lader døren stå åben »