Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/10 2015 klokken 14:10
Som du har kunnet læse på BMF1, så er der nye testdatoer på grund af den fremskyndede kalender. Haas F1 havde planlagt debuten, så bilen ville være klar til den første test i marts, men nu har de travlt.
Haas F1 teamchef Gunther Steiner udtalte til ’Auto Motor und Sport’:
”Alt var planlagt til testen 1. marts. Nu er vi nødt til at hente tid og omskrive vores produktionsplaner.”
Hos Mercedes var man dog forberedt på en tidligere sæsonstart.
Paddy Lowe udtalte:
”De sidste par uger har det været tydeligt, at der blev arbejdet på at genindsætte en lang sommerferie.”