Melbourne på Formel 1-kalenderen til 2023

Oprindeligt havde myndighederne bugseret en aftale på plads, som indebærer, at Melbourne skulle være vært for Formel 1 indtil 2020, men nu er aftalen udvidet til 2023.

Romain Grosjean . Copyright Lotus F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/9 2015 klokken 22:09

Formel 1-fans i Melbourne kan godt finde klaphattene frem. Det er netop blevet offentliggjort, at den oprindelige aftale med FOM (Formula One Management) er udvidet til 2023.

Den oprindelige aftale lød på 2020, men efter forhandlinger mellem FOM og lokalregeringen i delstaten Victoria, er der nu mere fast arbejde til officials på Albert Park.

Australiens GP 2015, hvor Kevin Magnussen erstattede en hjernerystet Fernando Alonso.
Copyright McLaren Media


Nyheden blev af premiereminister Daniel Andrews annonceret for få timer siden på delstatens officielle Facebook-side.

"Det australske Formel 1-grand prix er kommet for at blive, hvor det hører hjemme, nemlig i den vidunderlige by Melbourne," siger Andrews i en video på siden.

Efter 11 løb i Adelaide flyttede F1-cirkusset til Melbourne i 1996, og Albert Park er derfor også i år vært for sæsonåbningen d. 3. april 2016.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP; løbsresumé: Hamilton vinder McLaren bekræfter Button »