Kevin tæt på Formel 1 sæde

Kevin Magnussen har tidligere meldt ud, at han ikke ser sig selv som reservekører endnu et år. En del forlydender peger på, at han er tæt på at sikre sig et fast sæde i Formel 1 i 2016, men ikke nødvendigvis hos McLaren.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/9 2015 klokken 11:09

Efter sidste sæson, måtte Kevin Magnussen vige fra sit sæde hos McLaren, for at gøre plads til Fernando Alonso, der blev hyret ind til holdet efter stærkt ønske fra Honda.

Da det kom frem, at Alonso skulle køre for McLaren, var der mange der forventede at Jenson Button blev sendt på pension, inklusiv Jenson selv.

Men en lille flok storaktionærer så hellere Button i sædet, frem for den lille, men hurtige, dansker tage sædet.

Nu er Kevin så, angiveligt, på vej tilbage til Formel 1 som grand prix-kører.

Flere hold har udtrykt interesse for danskeren og selv siger han, at han er mere end klar til at komme tilbage og at han er sikker på, at hans erfaring vil være en stor fordel for mange hold.

”Selvom jeg ikke kører løb i år, arbejder jeg fortsat hårdt med bilen og tester utroligt meget, hvilket er med til at give mig mere og mere erfaring,” kom det fra Kevin i et interview med Fox Sport.

Til spørgsmålet om han er i kontakt med nogen hold, kom det frem, at det er han.

Kevin Magnussen
Copyright McLaren Media


”Vi taler med flere interessante hold, men jeg kan af gode grunde ikke komme med navne, som det er nu. Det eneste jeg kan sige er, at det nye Haas-hold ser spændende ud”, lød det fra det danske Formel 1-håb.

Selvom flere og flere sæder bliver optaget, er der fortsat ledige sæder at finde.

McLaren har en kontrakt med Fernando Alonso, som de ikke kan rokke ved, mens Jenson Button kun har en option. Netop den option kan være åbningen for Kevin, men det ser svært ud for ham, selvom Jenson i 2016 skal have 12 millioner £ i løn, mod Kevins ene million.

Force India mangler at bekræfte Perez, som måtte opgive sit Formel 1 sæde hos McLaren, da Kevin kom til Formel 1. Det kan meget vel ske igen.

Lotus mangler at bekræfte Maldonado. Hvis Renault, som forventet, køber Lotus-holdet, skifter de over til Total som oliesponsor, hvilket ret sikkert sender Maldonado ud af Formel 1.

Haas-holdet har også et ledigt sæde. De har hyret en Ferrari-testkører, angiveligt Esteban Gutierrez, samtidig med at de har understreget, at man ikke ønsker at få en nybegynder til holdet.

Mulighederne er der og skal man tro på, hvad Kevin siger, vil et af de ledige sæder blive hans i 2016.

Vi håber på det.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Maldonado frygter ikke Renault-opkøb Melbourne på kalenderen til 2023 »