Mercedes GP havde en opdateret motor med til det italienske Grand Prix. En motor, der gjorde Lewis Hamilton stort set urørlig under løbet på Monza.
Christian Horner. Billeder fra Sochi 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Det faktum, at Hamilton var så urørlig med den nye motor, skræmmer Red Bulls Christian Horner.
"De (Mercedes) så meget skræmmende ud under fredagens træning. Ja, de fik problemer hos Nico Rosberg om lørdagen, men den fart, de viste under fredagens træning og søndagens løb, var direkte skræmmende. De er i en liga for sig," siger Horner.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
Lewis Hamilton vandt løbet med hele 25 sekunder, og var hurtigst under samtlige træninger og i kvalifikationen. Hamilton kørte hele weekenden med den nye opdatering. Nico Rosberg kunne følge Hamiltons tempo under træningerne, men tyskeren fik skiftet sin motor op til kvalifikationen.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
Rosberg fik sat en ældre Mercedes motor i, og den kunne slet ikke følge Hamiltons tempo, og oven i det gik den som bekendt i stykker under løbet. Så på den ene side var motoren skræmmende i Hamiltons bil, mens man i Rosbergs bil så visse svaghedstegn. En helt ny motor skulle nemlig gerne kunne holde længere end til kvalifikationen, hvilket Rosbergs opdaterede motor altså ikke gjorde.
Hvorom alting er, så må man sige, at den nye Mercedes motor ser ud til at være hurtigere end den gamle motor, og når man tænker på, hvor suveræn Lewis Hamilton har været med den gamle motor, så er den nye motor meget skræmmende, det kan man kun give Horner ret i.