Med det der efterhånden er blevet en McLaren-specialitet er teamet nu blevet tildelt endnu en placeringsstraf på gridden til søndagens italienske grand prix på Monza. Årsagen er, at Honda disker op med at udskifte komponenter på sin niende motor i sæsonen.
Til løbet på Spa foretog McLaren en dobbelt motorudskiftning for øge antallet af ICE’ere (forbrændingsenheden) til de næste løb, hvilket de ikke fik straf for. Reglerne foreskriver dog, at en kører vil modtage en 10-pladsers straf for den første ændring af en række komponenter og fem pladser for de efterfølgende ændringer i det pågældende sæt, når de første fire af denne type komponent er blevet brugt.
Skal Fernando Alonso igen skubbe sin McLaren-racer i pit?
Copyright Pirelli
Det forlyder, at Honda ikke vil udføre en dobbelt udskiftning for andet løb i træk, men at motorleverandøren denne gang blot foretager en enkelt ændring, som vil give hver kører tre relativt friske motorer, der kan bruges uden straf.
Mens flytningen sandsynligvis vil sende begge kørere ned bagest på startgridden på Monza, har Fernando Alonso allerede været ude og nedtone forventningerne ved at udtale, at han forventer en "smertefuld weekend” på grund af Hondas manglende hestekræfter.
Med til historien hører dog, at strategien sætter McLaren i en stærkere position forud for det næste løb i Singapore, hvor bybanens karakteristik ligger betydeligt bedre til det hårdt prøvede, britiske team. Forventningen er, at det vil være muligt at score point på den kunstbelyste bane.