Italiens GP. Vejrudsigten

Weekendens tur til Italien ser ud til at blive en våd affære for Formel 1 feltet, men der er dog også muligheder for sol.

Sebastian Vettel i Toro Rosso på Monza i 2008. . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 30/8 2015 klokken 22:08

Sidste weekend blev der kørt på Spa, hvor der er tradition for regnvejr, men i år holdt det tørt. Næste weekdend går det løs på Monza, og her kommer der regn, hvis man skal tro prognoserne.

Det våde vejr kommer allerede fredag, hvor risikoen for regn er oppe på hele 80%. Ikke nok med, at der skulle komme regn, der skulle faktisk også komme noget tordenvejr ind over banen. Temperaturen skulle dog komme op på 24 grader, så temperaturen er da i det mindste okay.

Lørdag ser ud til at blive en lille smule bedre end fredag. Risikoen for regn lørdag ligger på omkring 60%, med meldinger om spredte tordenbyger. Temperaturen skulle igen være omkring 24 grader. Det kan altså være, vi får en spændende kvalifikation, hvor regn får indflydelse på udfaldet.

Søndag skulle det så til gengæld blive fint vejr. Risikoen for regn ligger helt nede på 10%, med meldinger om overvejende solskin. Temperaturen skulle være uændret, så den skulle fortsat ligge på omkring 24 grader.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: Vejrudsigten Singapores GP: Vejrudsigten »